Nyheder

Nye muskler til markedsføringen af Aarhus Airport

22-10-2021


Nye muskler til markedsføringen af Aarhus Airport

Aarhus Airport tilføres nu nye marketingkræfter. 32-årige Simon Bjørn skal være med til at øge kendskabet og styrke lufthavnens digitale tilstedeværelse.

Simon Bjørn tiltræder stillingen som Head of Marketing i Aarhus Airport. Simon kommer fra en tilværelse som konsulent med fokus på optimering af sociale medier og influencer marketing. CV’et tæller en stilling som Social Media, PR & Online Manager hos House of Brands, hvor Simon har skabt indhold til alle platforme og har fulgt med på radaren omkring trends og tendenser inden for sociale medier. For kunder inden for skønhedsbranchen har han således tilrettelagt og orkestreret annoncering og målrettede kampagner med fokus på øget salg, synlighed og engagement i tæt samarbejde med marketingbureauer. Dertil har Simon været Community og Event Manager i Tivoli Friheden, hvor han supplerede opmærksomheden på gynger og karruseller med at udvikle og implementere events som Halloween i Friheden og Bryllupsmesse for Restaurant Terrassen og bidrog til samarbejdet med turismeaktører, herunder VisitAarhus.

I Aarhus Airport skal Simon medvirke til at løfte kendskabet til lufthavnens forvandling, de nye passageroplevelser, rutenetværk og destinationer via udarbejdelse, planlægning og implementering af Aarhus Airport’s marketingstrategi i tæt dialog med ledelsen. Derudover vil Simon indgå i arbejdet med koordinering og eksekvering af differentierede marketingstrategier i samarbejde med flyselskaber for eksempel ved lancering af nye ruter.

Simon Bjørn er uddannet BA Designkultur & Økonomi fra Syddansk Universitet i Kolding. Simon Bjørns kompetencer er centreret omkring udvikling og optimering af online marketing, og han har en solid baggrund inden for søgeordsoptimering, mail-marketing, konverteringsoptimering af hjemmesider samt community- og kendskabsopbygning via sociale medier.  Dertil har han erfaring med at udvikle, implementere og afvikle publikum-events.

Simon er oprindelig fra Thy og bor i Aarhus. Uden for arbejdstid er Simon lidt af en træningsnørd, når han ikke slapper af med serier eller TikTok, som også er kilder til at holde sig opdateret på digitale tendenser. Endelig elsker Simon at rejse både til storbyer og sommerlune destinationer.

Simon Bjørn tiltræder sin nye stilling den 1. november.

Departures
SMS Date Airlines Flight no. to time  Status
ARRIVALS
SMS Date Airlines flight no. From     time  status
Rejsemål direkte fra Aarhus Airport

Udvalgte one-stop

Direkte