Nyheder

Aarhus Airport byder kulturåret velkommen!

21-01-2017


Som indgangsportal til Østjylland betyder Aarhus’ flotte titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 meget for byens lufthavn. Derfor vil fejringen af kulturåret også være meget tydelig i lufthavnen i løbet af året, blandt andet i udsmykningen af lufthavnen. 


I alle regnbuens farver

Gæster, der ankommer til lufthavnen, vil allerede, når de lander blive mødt af en imponerende velkomsthilsen til kulturbyen, idet glasfacaden ud til landingsbanen er blevet folieret i regnbuens farver og påtrykt de enorme hilsener ”Welcome to Aarhus - 2017” og ”European Capital of Culture”. Denne foliering betyder også, at regnbuens farver vil lyse i glasgangen, så rejsende gennem de farvede ruder får en helt særlig oplevelse af både terminalen og landingsbanen. I paskontrollen vil alle internationale gæster ligeledes gå igennem en lang række hilsener, som byder dem velkommen til kulturbyen efterfulgt af et enormt vægbillede, som viser en række af de events, man kan opleve i Aarhus i løbet af kulturåret. Lufthavnen vil også lægge rammer til flere kulturelle arrangementer såsom et børneåbningsevent, finurlige udsmykninger og endda en technoballet i en nedlagt hangar.


Den kulturelle lufthavn

At fungere som ramme for kulturelle events er langt fra nyt for lufthavnen. Igennem det aarhusianske folkeinitiativ ’Aarhus Lufthavn 2.0’ med kulturmanden Kim Bisgaard i spidsen, har lufthavnen lagt både lokaler og vægge til et hav af forskellige kulturelle tiltag der spænder over alt fra vægkunst af lokale kunstnere til musikevents og endda et internationalt kollektivt strikkeevent. 


Aarhus Airport glæder sig over at være indgangsportal til Europæisk Kulturhovedstad 2017 – det bliver vildt!


AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte