Spanien

Malaga

Andalusiens bankende hjerte

Land

Spanien

Flyvetid

3 timer 40 minutter

Sprog

Spansk

Sæson

Hele året

Valuta

Euro

Tidsforskel

Ingen

Lufthavn

Malaga Airport

AAR

AGP

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Sig godmorgen i Malaga

De fleste af os kan nok nynne med på Helmig-klassikeren ”Malaga”, og mange østjyder har da også ferieboliger i det sydspanske. Sangen favner på fin vis det særlige bånd, der er mellem Malaga og Aarhus. Har du allerede testet de klassiske storbydestinationer, så er Malaga et rigtig godt bud på et eksotisk alternativ, der passer perfekt til en forlænget weekend.

Du vil måske også kunne lide

Smuk, solrig og rig på kultur

Andalusiens hovedby fortjener helt klart opmærksomhed. Udover en dejlig afslappet sydlandsk stemning og et lunt klima, har byen et rigt kulturliv, en fantastisk restaurantscene og masser af den laid-back beach-club-stemning, som mange danskere længes efter, når vinteren melder sig.

Sandstrande og majestætisk bjergkæde i baghaven

Malagas centrum er koncentreret, så du kan nå det meste til fods – lige fra Picasso-museet, det lokale marked, Mercado de Atarazanas eller bystranden, La Malagueta. Byens gourmetrestauranter har høstet mange fornemme priser, og de hyggelige tapas- og vinbarer bugner af lokale specialiteter. Byen ligger klos op ad en perlerække af hvide sandstrande, pittoreske havnebyer og i ”baghaven” ligger den majestætiske bjergkæde, Sierra Navada, der giver mulighed for at kombinere en storbyweekend med en dag eller to på ski.

Malaga Vejrudsigt

Picassos fødeby og den enarmede dame

En af byens store attraktioner er Picasso museet, som har gjort Málaga populær som Solkystens kunstmekka. Byen er Pablo Picassos (1881-1973) fødeby og på museet med de smukke sale og søjlegange i Buenavista Palace kan du komme tæt på 200 værker og arbejder i keramik, grafik og skulpturer, skænket af den afdøde kunstners arvinger. En anden smuk oplevelse får du i Katedralen “La Manquita” særligt, hvis du er morgenmenneske. Søndag morgen flyder musikken fra det dobbelte 1800 tals orgel, med over 4000 piberør, der befinder sig i Málagas høje domkirke, med den gotiske facade. Spanierne kalder kirken “La Manquita”, den enarmede dame, fordi kirkens andet tårn blev aldrig færdigt.

Rundt om Malaga

Fra Malaga er der ikke langt til Gibraltar, som er kendt for sine vilde aber. Gibraltarstrædet er porten til Afrika, så du kan herfra tage en færge til Tanger i Marokko.
Hvis du søger et adrenalinsus og ikke er bange for højder, er en tur på El Caminito del rey helt perfekt for dig. El Caminito del Rey er en vandresti i kløften El Chorro, som du finder omkring 60 km nordvest for Malaga. I mange år blev stierne i kløften brugt af et vandforsyningsselskab til at transportere gods fra den ene ende af kløften til den anden.
Er I afsted hele familien og lejer en bil, finder I inden for en halv til hel times kørsel BioParc Fuengirola, Crocodile Park, Aqualand Torremolinos og Tivoli World, som alle egner sig til udflugter med børn. Et besøg i den hvide by, Mijas, som ligger i det andalusiske bjergomåde, er også en skøn oplevelse.

Mad og Malaga

Malaga er et madmekka, og du finder små hyggelige restauranter og trendy cafeer side om side. Prøv for eksempel El Pimpi.
Her finder du et kæmpe udvalg til både ganen og ikke mindst maven. El Pimpi dækker over både en bar, tapasbar, vinkælder og fiskerestaurant. Det har i mange år været mødestedet for masser af byens kulturpersonligheder, politikere, forfattere samt tusindvis af byens øvrige borgere.
Her er der også tit kulturelle arrangementer i form af musik, dans, oplæsning, debataftener og meget andet. Det kan eksempelvis anbefales at prøve El Pimpi’s tapasmenu, hvor du finder over 70 forskellige retter at vælge imellem.

Er du klar til sol, kultur og varme?
Book din næste rejse til Malaga

Find billetter

Bliv inspireret
og modtag nyheder