Ansøg om eller forny id-kort
For at søge om id-kort til Aarhus Airport, skal du udfylde en ansøgning samt CV. Det samme gælder, hvis du skal forny dit eksisterende id-kort.
Vigtige links
Guide: Sådan ansøger du om id-kort til Aarhus Airport
For at få adgang til afspærrede områder i Aarhus Airport skal du ansøge om et ID-kort. Følg trinene nedenfor nøje – ellers kan din ansøgning blive afvist.
OBS! Samtlige oplysninger, der fremgår af dit CV, skal verificeres. Du bedes selv vedhæfte dokumentation for dit CV, der verificerer dine oplysninger. Id-kortet udleveres på Havnekontoret mod fremvisning af billedlegitimation.
Trin 1: Udfyld id-kort ansøgningen
- Udfyld alle felter med korrekte oplysninger.
- Din leder/chef skal underskrive ansøgningen.
Trin 2: Udfyld CV korrekt (5 år tilbage fra dagsdato)
- Udfyld beskæftigelse og uddannelse i kronologisk rækkefølge.
- Angiv start- og slutdato med dato, måned og år.
- Der må ikke være huller over 28 dage uden dokumentation.
- Oplys sted/adresse, navn på kontaktperson, og telefonnummer for hvert punkt i CV’et.
Trin 3: Indsaml dokumentation
Din ansøgning skal understøttes af dokumentation. Eksempler:
- Uddannelse: diplomer, certifikater, beviser.
- Erhverv: referencer, udtalelser, lønsedler.
- Økonomisk bevis: bankudtræk, ATP/pensionsudtræk (vises måned for måned).
- Ledighed: dokumentation fra A-kasse.
Trin 4: Billedlegitimation
Vedlæg kopi af gyldigt billed-id f.eks.:
- Pas.
- Kørekort.
- Nationalt id-kort.
OBS! Udenlandske statsborgere (ekstra krav)
- Vedlæg straffeattest fra hjemlandet.
- Underskriv en samtykkeerklæring (fysisk) til, at politiet må indhente oplysninger om dig.
Trin 5: Aflever personligt på havnekontoret
Hvis muligt, aflever alt personligt på Aarhus Airports havnekontor, da der skal tages foto til id-kortet.
Trin 6: Baggrundskontrol
Efter aflevering:
- Lufthavnen sender dine oplysninger til politiet.
- Du kan få besked i e-Boks om at kvittere for baggrundskontrol.
- Ved godkendelse får du tilsendt en Security Awareness test på mail.
- Du har 3 forsøg til at bestå testen.
- Når testen er bestået, bliver dit id-kort produceret.
OBS! Du har 3 måneder til at hente dit id-kort. Kan du ikke nå det, skal du kontakte [email protected]. Uden aftale bliver kortet makuleret.
Afslag eller manglende dokumentater
- Hvis baggrundskontrollen ikke godkendes, gives der afslag på adgang.
- Mangler der dokumenter, skal du selv opbevare materialet jf. GDPR, indtil alt er indsamlet.
Ved afslutning af samarbejde
- Id-kortet skal returneres til havnekontoret ved afslutning af ansættelsen.
Eksempel på godkendt dokumentation
– Udtræk af din ATP på borger.dk – Udskriften skal dække de seneste 5 år, dit navn samt dine arbejdsgivere.
– Oversigt over evt. modtaget SU fra SU.dk de seneste 5 år.
Sådan finder du ATP og SU dokumenter
ATP dokument:
- Log ind på borger.dk
- Søg: ATP Livslang Pension – Se din pensionsoversigt fra ATP Livslang Pension
- Vælg – Indbetalinger
- Vælg: Filtrér fra dags dato og 5 år tilbage
- Vælg: Udskriv
SU dokument:
- Log ind på SU.dk
- Vælg: Min SU
- Vælg: Mit uddannelsesforløb
- Vælg: Udskriv
Udfyldte dokumenter samt bilag skal afleveres på lufthavnens Havnekontor.
Før der udstedes id-kort, skal du gennemføre lufthavnens Security Awareness kursus og test. Du vil modtage et link til vores Security Awareness kursus via den e-mail, du oplyser på ansøgningsblanketten. Der kan forventes en ekspeditionstid på cirka 2-4 uger.