Tag bussen direkte fra Aarhus Airport

925X Airport Express

Der er busforbindelse mellem Aarhus city og Aarhus Airport i direkte tilknytning til rute- og charterfly. Bussernes afgangstider er tilpasset flyenes, så hold øje med eventuelle forsinkelser.

Turen fra Aarhus Hovedbanegård tager cirka 45-50 minutter, og der samles passagerer op ved udvalgte stoppesteder undervejs.

FLEKSIBEL BUSPLAN TILPASSET FLYTIDER
Rute 925x har den særlige service for passagerne, at den ikke har en fast køreplan, men i stedet følger flytrafikken. Det betyder eksempelvis, at man ikke skal være bekymret for, om der er en bus, når man lander – bussen venter på flyet!

SE OVERSIGTEN OVER BUSTIDER/KØREPLAN​​

SERVICE
​Lufthavnsbussen er tilpasset de rejsendes behov, hvilket betyder, at man i bussen frit og let kan benytte bussens WiFi. Dertil kommer gratis kaffe ombord på bussen.

BETALING
Du kan betale med følgende betalingskort, hvis dit kort har chip: Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, V Pay, JCB, China Union Pay og American Express.
Du kan desuden betale med Midttrafik-app’en, hvor du skal vælge billetten “Aarhus Airport” under menupunktet “Køb øvrige billetter”.
Du kan også benytte rejsekortet i lufthavnsbussen. Husk at checke ud, når bussen ankommer til Aarhus Airport.
Du kan købe en print-selv-billet
Du kan også bruge dit pendlerkort, hvis kortet er gyldigt på strækningen.
Ud over danske kroner kan du betale med følgende valuta (sedler): Euro, £, US$, Nkr., Skr. samt Chf. Busselskabet Keolis fastsætter vekselkursen.
Ungdomskort for Midttrafik Øst gælder som fuld betaling i lufthavnsbussen. Ungdomskort for øvrige trafikselskaber og DSB giver ret til køb af børnebillet.

ENKELTBILLET TIL LUFTHAVNSBUSSEN PRISER
Voksen 115 DKK
Barn (4-15 år) 80 DKK
Pensionist 115 DKK

FLEX- OG RUTEBUS 212 TIL RANDERS
​Fra Aarhus Airport er der busforbindelse til Randers med Flexbus 312​ og skift i Ryomgård til rutebus 212. Rutebus 212 afgår på faste tider og er derfor uafhængig af flytrafikken.​

Se rejseplan for 212 til Randers

FLEXBUS 312 TIL EBELTOFT

Til og fra Aarhus Airport er der busforbindelse til Ebeltoft med Flexbus 312.

Se rejseplan for 312 til Ebeltoft

Bemærk, at flexbussen skal bestilles senest 1 time inden afgang.

Ved spørgsmål eller ønsker om yderligere informationer:
Kontakt venligst Businformationen på tlf. (+45) 70 210 230.