Find din vinterdestination
Når vintermånederne sætter ind i Danmark, er der intet som en tur væk fra hverdagens trommerom og det danske gråvejr. Hvad end det skal være på ski, i sydens sol eller om det skal være kulturelle oplevelser i spændende storbyer, kan du være sikker på at finde en destination til vinter direkte fra Aarhus Airport. Vi har samlet et udvalg til dig, som du kan lade dig inspirere af til din næste ferie.
Sälen/Trysil, Norge
Spring den lange køretur over og hop i stedet på et fly til to af Nordens mest populære skiområder Sälen og Trysil. Her er du garanteret sne det meste af vinteren, skiskoler med skandinaviske guider, gode faciliteter, en stærk infrastruktur og fantastiske pister.
SAS har afgange hver lørdag fra den 25. januar til den 8. marts. Book rejse med SAS
Madeira, Portugal
Den vidunderlige Atlanterhavs ø ligger nord for de Kanariske Øer og er nogenlunde på størrelse med Bornholm. 90% af øen domineres af bjerge og frodig natur og kun 40 minutters kørsel fra Funchal, finder du et af øens absolutte must-sees, Pico do Arieiro. Herfra er der udsigt over øens unikke landskab og havet til begge sider – et ideelt spot for storslåede solopgange. Det er også udgangspunktet for den mest berømte vandretur på øen nemlig PR1-stien til Pico Ruivo, som er Madeiras højeste punkt.
London, Storbritannien
London er og bliver en af de ultimative storbydestinationer. Mulighederne er mange i den såkaldte “Melting pot”-by, hvor kultur, historie og byliv fusionere og skaber den perfekte feriedestination. Ud over at shoppe på Oxford Street, krydse Tower Bridge til fods og betragte kunst på Tate Modern, er det også et must at nyde de mange hyggelige pubs, bogcaféer og parker rundt omkring i London.
Hurghada, Egypten
Tag væk fra kulden og ned til solen ved Rødehavet. Hurghada, i Egypten, byder på et stort udvalg af restauranter, butikker og hoteller i alle prisklasser, som møder et hvert ønske for den moderne familie eller et par på jagt efter tosomhed og romantik.
Oslo, Norge
Norges hovedstad, Oslo, rummer alt fra naturlige skønheder til rig historie og kulturelle seværdigheder. Udover de kendte museer, operahuset og centrum af Oslo rummer byen også hyggelige julemarkeder i vintermånederne. Her kan du for alvor mærke den hyggelige atmosfære på de mange julemarkeder, der afvikles i byen, omgivet af musik, smuk belysning og glade lokale klædt i juledragter.
Tenerife, Spanien
Tenerife er, med sine smukke landskaber og hyggelige landsbyer i uspoleret kanarisk stil, en mangfoldig ø. Oplev den måske smukkeste af De Kanariske Øer sammen med Århus Charter. Med sit milde vejr, selv i vintermånederne, er Tenerife en oplagt destination til vinter.