Passagertal

Vælg venligst ude til venstre, for hvilken periode du ønsker at se vores passagerstatistik.

September måned afspejler smitteudviklingen i samfundet

Passagertallet i september måned viser, at den positive udvikling i rejseaktiviteten i Aarhus Airport, der ellers havde fundet fodfæste, er blevet sat på hold. Antallet af passagerer i september afviger som forventet i negativ retning i forhold til samme periode i 2019. Passagertallene viser dog en samlet tilbagegang på knap 82 procent, og det er desværre en udvikling i negativ retning.

I forhold til august måned, hvor passagertallene for både indenrigs- og udenrigsruterne viste positive takter, er tallene for september mere nedslående. Således viser tallene for 2020 en samlet tilbagegang i indenrigstrafikken på 77 procent, mens udenrigstrafikken tegner sig for et fald på 91 procent set i forhold til september måned i 2019. Direktøren i Aarhus Airport ser dette som en direkte konsekvens af Covid-19.

”Tallene afspejler tydeligt den smittestigning, vi har set i store dele af samfundet i september måned. Først eksploderede antallet af smittede i Aarhus, hvilket betød, at Norge frarådede al unødvendig rejseaktivitet til Region Midtjylland og siden hele Danmark. Dernæst er også Region Hovedstaden blevet markeret rød, og folk har indtaget hjemmearbejdspladserne igen. Det har naturligvis påvirket trafikken mellem Aarhus og København. Lyspunktet er, at charterflyene kom på vingerne i september med rejser til Cypern, Kreta og Zakynthos, og vi krydser fingre for, at den positive udvikling fortsætter”, siger Peer H. Kristensen, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Chartertrafikken viser også månedens mest opløftende tal. Set i forhold til september 2019 viser tallene til soldestinationerne kun en samlet tilbagegang på 67 procent.

”Rejsesituationen er ude af vores hænder, så vi holder vores fortsatte fokus på geare lufthavnen til fremtiden. Den beskedne trafik i lufthavnen giver masser af arbejdsro for håndværkerne til at sætte turbo på ombygningen, hvor syv nye gates og tilhørende opholdsområder er ved at tage form. Samtidig arbejder vores ruteviklingsafdeling på højtryk for at tiltrække nye flyruter og charterselskaber til lufthavnen, og det tegner heldigvis positivt”, siger Peer H. Kristensen.

Den 25. oktober åbner ruten til Gdansk i Polen igen. Det er lavprisselskabet Ryanair, der genoptager flyvningerne til den østeuropæiske riviera, der byder på et rigt kultur- og gastroliv, endeløse strandpromenader og varme spaoplevelser.
Trafik 2019/9 2020/9 %
Total 50.219 9.124 -81,8%
Departures
SMS Date Airlines Flight no. to time  Status
ARRIVALS
SMS Date Airlines flight no. From     time  status

Udvalgte one-stop

Direkte