Passagertal

Vælg venligst ude til venstre, for hvilken periode du ønsker at se vores passagerstatistik.


Passagertallene i februar måned tager et forventet dyk i forhold til flytrafikken samme måned i 2019.

Det samlede antal passagerer i Aarhus Airport viser i februar en samlet tilbagegang på 8,5 procent i sammenligning med samme måned sidste år. Nedgangen i passagertallet skyldes især, at udenrigstrafikken samlet set er gået tilbage med 20 procent. Det skal ses i lyset af, at SUNAIR’s rute mellem Aarhus og Göteborg ikke længere er aktiv kombineret med, at SAS’ rute til München flyver på lavt blus. Årsagen til den væsentligste minusvækst, skal dog findes i easyJets rute til Berlin, der har været på standby i årets første måneder. Ruten starter op igen den 30. marts.

”Vi har kalkuleret med en tilbagegang på udenrigstrafikken, der særligt skal findes i, at ruten til Berlin har holdt pause i årets første måneder. Afgangstiderne onsdag og lørdag var ikke optimale i forhold til østjydernes rejsemønstre. Vi har dog store forventninger til ruten, når den genoptages den 30. marts, hvor easyJet flyver fredag og mandag. Det giver de bedste betingelser både for forretningsrejsende og især for folk, som gerne vil en smuttur til Berlin i weekenden”, siger administrerende direktør i Aarhus Airport, Peer H. Kristensen.

Februar måned byder på en stabil fremgang på 5,6 procent i indenrigstrafikken. Fremgangen tilskrives fortsat, at SAS matcher afgangstiderne i forhold til efterspørgslen og de østjyske erhvervsrejsendes behov. Dertil er København en naturlig hub til europæiske storbyer, der i øjeblikket ikke er på Aarhus Airport’s afgangstavle.

Antallet af passagerer på charterflyvningerne fortsætter med at vise særdeles positive takter. Her kan lufthavnen i februar måned notere en fremgang på 21,2 procent. Væksten bæres fortsat af stor interesse for de lune vinterdestinationer, Madeira og Tenerife.

I 2020 kan østjyske rejsende se frem til åbningen af syv nye ruter fra Aarhus Airport. Det sker til destinationerne Zadar i Kroatien, Chania og Rhodos i Grækenland, Alicante i Spanien, Varna i Bulgarien, danske Bornholm og altså Berlin i Tyskland i slutningen af marts.
Trafik 2019/2 2020/2 %
Total 36.342 33.267 -8,5%
Departures
SMS Date Airlines Flight no. to time  Status
ARRIVALS
SMS Date Airlines flight no. From     time  status

Udvalgte one-stop

Direkte