Passagertal

Vælg venligst ude til højre, for hvilken periode du ønsker at se vores passagerstatistik.
Passagertallene stiger fortsat i Aarhus Airport

Flytrafikken i Aarhus Airport fortsætter sin himmelflugt og voksede i september med 36,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Det går forrygende i Aarhus Airport, der fastholder sin markante vækst i antallet af passagerer. Således oplevede østjydernes nærlufthavn i september en fremgang i den samlede flytrafik på 36,2 procent i forhold til samme periode sidste år.

Den eksplosive vækst er båret hjem af markant stigning i udenrigsflyvningerne, der går frem med 107 procent sammenlignet med september 2017.

”Fremgangen er forventet og skyldes den store indsats, vi har lagt i udvidede og nye rutesamarbejder og større kapacitet. Indsatsen satte imponerende rekorder over sommeren, og at væksten nu fortsætter ind i efteråret, viser os, at vi kan høste frugten jævnt over hele året og ikke kun i højsæsonerne,” siger direktør i Aarhus Airport, Peter Høgsberg.

Lufthavnsdirektøren forklarer blandt andet den enorme stigning i udenrigstrafikken fra Aarhus med de seks nye ruter til Oslo, Stockholm, München, Mallorca, Split og Nice, foranlediget af det udvidede samarbejde med SAS. Dertil kommer Ryanairs udvidelser i form af ny rute til Gdansk samt markant udvidelse af eksisterende rute til London, som endnu engang blev månedens største rute.

Senest føjede Aarhus Airport i august endnu en rute til sin hastigt voksende portefølje, da lufthavnen sammen med lavprisflyselskabet EasyJet åbnede ny rute til Berlin. Denne følges i november af yderligere ekspansion af rutenettet, når samme selvskab åbner en ny rute til Gatwick i London.

Indenrigstrafikken viser en nedgang på 2,9%, dog skal dette tal ses i en større sammenhæng. Eftersom der er tilkommet nye hubs såsom Stockholm og Oslo, betyder det, at den indirekte trafik over København naturligt er dalet, dog viser mere bagvedliggende tal, en imponerende fremgang på hele 9% i trafikken mellem Aarhus Airport og København, point-to-point.
Trafik 2017/9 2018/9 %
Rutetrafik indenrigs 19.690 19.110 -2,9%
Rutetrafik udenrigs 14.262 29.527 107,0%
Chartertrafik 4.561 3.998 -12,3%
Anden trafik 299 218 -27,1%
Total 38.812 52.853 36,2%
AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte