Passagertal

Vælg venligst ude til venstre, for hvilken periode du ønsker at se vores passagerstatistik.

Mere vækst i Aarhus Airport Aarhus Airports passagertal for marts viser på ny fremgang.

Det er femte måned i træk, at pilen peger opad for flytrafikken i Aarhus.

Trafikken i Aarhus Airport steg med 4 procent i marts 2018 sammenlignet med den tilsvarende måned året forinden. Dermed fortsætter lufthavnens fremgang for femte måned i træk, som følge af at ledelsen i 2017 lagde grunden til en effektiv turn around-proces samt en øget ruteudviklingsindsats som har resulteret i flere internationale ruter.

Det er derfor også denne måned udenrigstrafikken, der tager det største spring fremad med en vækst på hele 39,2 procent sammenlignet med marts 2017. Til gengæld falder indenrigstrafikken med 15,1 procent i sammenlignet med den tilsvarende periode året forinden.

”Tallene er endnu en bekræftelse på, at udviklingen er vendt i Aarhus Airport. Det kan ikke være anderledes med tanke på den moderniseringskurs, som lufthavnen er sendt ud på. Den omfatter blandt andet et intensiveret arbejde for at skaffe nye, attraktive ruter, etableringen af en ny bestyrelse og ikke mindst en kommende ombygning af lufthavnen. Det er på alle måder nye tider i den gamle lufthavn,” siger direktør Peter Høgsberg.

Han forklarer de store udsving i indenrigstrafikken med påsken, der i år lå i marts mod april i 2017. Det betød, at langt færre end normalt benyttede lufthavnens helt store indenrigsrute mellem Aarhus og København. Ligeledes blev udenrigstrafikken påvirket positivt af, at Czech Airlines’ populære rute til Prag er åbent igen efter en planlagt pause i hele februar. Også chartertrafikken fik et nøk opad med en stigning på 5,7 procent sammenlignet med marts 2017. I slutningen af 2017 kunne Aarhus Airport i samarbejde med SAS bekendtgøre, at SAS investerer et trecifret millionbeløb i Aarhus Airport. Konkret etablerer SAS seks nye internationale flyruter fra Aarhus til henholdsvis Oslo, Stockholm, München, Nice, Mallorca og Split. Derudover bliver ruten mellem Aarhus og Malaga en helårsrute, således at SAS totalt vil tilbyde syv ruter til og fra Aarhus. SAS øger samtidig flyvningerne mellem Aarhus og København med 20 procent- Med det nye samarbejde står Aarhus Airport foran en vækst i lufthavnens trafik på mere end 50 procent.

Senest har britiske easyJet præsenteret en rute mellem Aarhus og Berlin. Det er første gang, at Europas næststørste lavprisflyselskab har etableret sig i Vestdanmark. Yderligere oplysninger og kommentarer fås ved henvendelse til Aarhus Airports direktør Peter Høgsberg på telefon 26 25 26 45.
Trafik 2017/3 2018/3 %
Total 31.697 32.958 4,0%
AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte