Passagertal

Vælg venligst ude til højre, for hvilken periode du ønsker at se vores passagerstatistik.

For trettende måned i streg oplever Aarhus Airport passagervækst sammenlignet med tal fra 2017. Således tegner november sig for en fremgang på 22,5 procent i forhold til november sidste år.

Særligt udenrigstrafikken er flyvende med en stigning på 65,6 procent.

Væksten står på ryggen af de mange nye ruter og destinationer, der siden 2017 har skrevet sig på afgangstavlen i den østjyske lufthavn. Aarhus Airport har blandt andet gearet op for samarbejdet med internationale luftfartsselskaber som SAS, easyJet og Ryanair med flere destinationer og mere kapacitet.

”Ruteudviklingen tilrettelægges under hensyn til passagerernes efterspørgsel, og derfor opnår vi en proportionel passagervækst. Populære ruter i efteråret har eksempelvis været London, som vi tilførte mere kapacitet i oktober, og også den nye rute til Berlin er kommet godt fra land,” siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.

Det styrkede rutenet skal dog også forklare faldet i indenrigstrafikken, der sammenlignet med november 2017 går 7,4 procent tilbage. Aarhus Airport har nemlig åbnet en række direkte ruter til destinationer, der tidligere kun har kunnet nås via mellemlanding i København.
Trafik 2017/11 2018/11 %
Rutetrafik indenrigs 20.194 18.700 -7,4%
Rutetrafik udenrigs 14.079 23.321 65,6%
Chartertrafik 226 388 71,7%
Anden trafik 243 134 -44,9%
Total 34.742 42.543 22,5%
AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte