Nyheder

Sas øger med 16,2 % på indenrigs

01-04-2014


SAS øger nu frekvensen på afgange fra den jyske hovedstad til København i hverdagene med 16,2 %. Den øgede frekvens imødekommer især erhvervslivets ønske om endnu flere afgange til hovedstaden. Flyvningerne vil fremover foregå i fabriksnye Jet Time-fly af typen ATR72-600, hvilket betyder øget komfort for passagererne!

"Det har længe været efterspurgt hos det østjyske erhvervsliv, at der var en højere frekvens på flyvningerne mellem Aarhus og København," siger Peter Høgsberg, lufthavnsdirektør i Aarhus Airport. "Det er derfor rigtig dejligt at se, at SAS nu kvitterer med at øge antallet af afgange fra Aarhus til København med hele 16,2 % i hverdagene og i alt hele 52 afgange om ugen – herunder 2 ekstra afgange om fredagen," uddyber han. "Vi er konstant opmærksomme på beboernes og erhvervslivets ønsker og tilpasser, så vidt det er muligt, vores produkt efter disse behov."

Øget frekvens – og komfort..!
Det er Jet Times fabriksnye ATR72-600-fly, der er sat ind på SAS-ruten Aarhus-København. Det øgede antal ruteflyvninger i de nye fly vil være af væsentlig betydning for passagererne - dels vil du oftere kunne komme direkte og hurtigt til København med fly, dels vil selve flyvningen i de nye fly leve op til en højere standard. Mindre støj og mere komfort – herunder en lækker kabine med større bagagehylder. 

For yderligere info og kontakt:
Lufthavnsdirektør Peter Høgsberg, +45 2625 2645, ph@aar.dk
Se evt. også www.facebook.com/aarhusairport

AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte