Nyheder

OP TIL 200% FLERE KUNDER PÅ RUTER TIL USA

14-10-2016


Det har aldrig været lettere at rejse fra Aarhus til USA. SAS føjer nemlig stadig flere nye destinationer i USA til deres rutekort til vinter – hvilket giver bedre og flere muligheder, når man flyver fra Aarhus via Stockholm-Arlanda eller København og videre ud i verden.  
 
Los Angeles, New York og Chicago er blot nogle af de amerikanske destinationer, du når med daglige flyvninger fra Aarhus Airport via Stockholm eller København. Ligeledes giver SAS’ helt nye rute til Miami dig mulighed for at tage fra Aarhus om morgenen, nyde et hurtigt, effektivt stop i København - og stadig være fremme I god tid til at drikke eftermiddagscocktails på Ocean Drive. 
 
”Vi har i Aarhus Airport, i forhold til sidste år, oplevet en betydelig stigning i antallet af passagerer, der rejser fra Aarhus videre til amerikanske og canadiske destinationer. Faktisk tager jeg selv turen over Atlanten til Miami i november, hvor jeg glæder mig til at tjekke ind i Aarhus og lade flyet bringe mig til fjerne kyster!,” fortæller David Surley, der er ansvarlig for ruteudviklingen i Aarhus Airport. 
 
USA: Heftige stigninger i passagertallene
”Vores medarbejdere i check-in har i år taget imod 13 % flere passagerer, der flyver fra Aarhus til Boston, 25 % flere til New York samt 33 % flere til San Francisco,” forklarer David og fortsætter: ”Og baseret på de seneste måneder oplever vi en endnu stærkere vækst, hvorfor vi har grund til at forvente en fremtidig kraftig vækst til amerikanske destinationer. Passagertallene til Boston er alene i september måned steget med hele 67 %, mens det for San Francisco er ca. 38 %, en stigning på 50 % for Chicago - og Los Angeles har i særdeleshed oplevet vækst med over 200 % flere kunder. Dette viser blandt andet, at den nye forbindelse via Stockholm er virkelig populær blandt de rejsende.” 
 
”Alt i alt kan vi kun være meget tilfredse med udviklingen, og vi arbejder hårdt på, at de flotte tendenser skal fortsætte,” slutter David. 
 
* * * * *

Forbindelser til USA/Canada via Stockholm-Arlanda og København:
SAS tilbyder op til 2 daglige Aarhus-Arlanda afgange med videre forbindelse til New York (Newark), Chicago og Los Angeles. Desuden tilbyder SAS daglige forbindelser via København til New York (Newark), Boston, Washington DC, Chicago, San Francisco og den helt nye destination, Miami. SAS tilbyder også en daglig forbindelse mellem Aarhus og Canada via København med SAS codeshare, der drives af Star Alliance-partneren, Air Canada. 
 
Flyver du til en af ovenstående destinationer, tjekker du både dig selv og din bagage ind hele vejen fra Aarhus til den endelige destination i USA/Canada. Først ved ankomsten til USA er det, som en del at indrejsekontrollen, nødvendigt igen selv at håndtere bagage, hvis du skal rejse videre. NB! Skal du over København eller Stockholm, kan du nyde shopping, restauranter og yderligere servicefaciliteter under din korte ventetid mellem flyvningerne.
 
(Pressemeddelelsen er udsendt d.d.)

AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte