DK

Nyheder

MALAGA - SOL OG STRAND, KULTUR OG LIVSSTIL

05-11-2016


Næste sommer bliver det ekstra nemt for alle os i Østjylland at nyde sommeren i og omkring Malaga. Med SAS' nye sæson-rute til ’Malaga – Costa del Sol Airport’ i Spanien kommer du nemlig nemt til Malaga henover sommeren i 2017. 
 
Costa del Sol er en velkendt juvel på Spaniens middelhavskyst – en kystlinje, vi danskere har elsket og besøgt siden charterferierne kom på programmet i 1960'erne. Området byder på alt fra lækre strande og betagende arkitektur til et velrenommeret køkken - og er desuden en skattet vinregion.

Uanset om du nyder området fra egen villa eller lejlighed, eller booker dig ind på hotel eller i lejlighed i de populære ferieområder, så vil du helt sikkert kunne finde et sted, der passer lige til dig. Der findes alt fra lækre spa-resorts i Marbella og Puerto Banus til populære og familievenlige strande i Benalmadena, Fuengirola, Estepona m.fl.


GØR SOM GODT OG VEL 14.000 ANDRE: Se den flotte video om smukke Puerto Banus, som du nemt besøger, når du alligevel er i Malaga. Vi på redaktionen er VILDE med den lille, eksklusive havneby, der byder på alt fra cocktails i 'vandkanten' og lækre butikker til skønne måltider på byens mange fiskerestauranter - sammen med de lokale.


Lige øst for lufthavnen ligger selve byen Malaga med sine mange historiske og kulturelle skatte som fx Picasso Malaga Kunstmuseet og Centre Pompidou – og byen er samtidig indgangen til Nerja øst for byen, Granada med det berømte Alhambra, den antikke, romantiske by Ronda, den andalusiske hovedstad Sevilla og de snedækkede Nevada-bjerge.
 
NB! Du kan hoppe på flyveren til Malaga hver søndag fra den 25. juni til og med den 6. august 2017. Flyveturen tager lidt under 4 timer hver vej, og turen tilbagelægges i et lækkert Airbus A320-fly med særdeles bekvemme afgangstider – 15.30 fra Aarhus og 10.30 fra Malaga. 


AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte