Nyheder

Oplev: Overdådige Alhambra og Generalife

24-03-2017


Spaniens største turistattraktion Alhambra og Generalife er det klassiske bud på en stor oplevelse, der ikke skuffer. Det mauriske borgkompleks Alhambra, der betyder ”Det røde slot”, blev bygget af maurerne i 12-1300-tallet og har siden 1984 stået på UNESCOs verdensarvliste. Borganlægget, der måler ca. 740 x 220 meter, byder på smukke gårde med søjlegange, springvand, kunst og arkitektur, og her kommer historien helt tæt på. 
 
Et stenkast øst for Alhambra ligger sommerpaladset, Generalife, der består af den verdenskendte gårdhave Patio de la Acequia med sit karakteristiske, lange vandbassin, springvand, søjlegange og pavilloner og ikke mindst den smukke have, Jardin de la Sultana. 

"Her emmer kort og godt af romantik, historiens vingesus, mystik og hemmeligheder."
 
Vil du se borgen og sommerpaladset lidt på afstand, så gå en tur op til Mirador de San Nicolas, hvorfra du får den smukkeste udsigt ind over borgkomplekset med Sierra Nevadas smukke tinder i baggrunden. (NB! Vær opmærksom på, at der på billetten til Alhambra er tidsbegrænset adgang. Køb og print billetten inden besøget – så er køen mere acceptabel).

Ønsker du at tilbringe natten i nærheden af Alhambra, kan du fx bo på det fantastiske Parador de Granada – og dagen derpå kan du fx tage på trekking-, cykel- eller ridetur i Sierra Nevada.
 
Sommeren over sender Aarhus Airport i samarbejde med SAS solhungrende danskere til Malaga – og der er masser at opleve i området, uanset om du er til traditionel familieferie eller holder af at udforske et område på egen hånd. Hop på flyveren fra Aarhus til Malaga hver søndag fra den 25. juni til og med den 6. august 2017.
 
Læs meget mere om alt det, du kan opleve i Malaga og omegn, i vores nye EXPLORE MALAGA-mini-magasin 


Book din billet på www.sas.dk

AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte