Kroatien

Split

Porten til det kroatiske øhav

På kanten af den kroatiske skærgård

Split er ikke bare et pitstop på vejen til den kroatiske skærgård. Den gamle kulturby lokker med en smuk bykerne og lækker livsstil. Og det funklende Adriaterhav i baggrunden.

Country

Kroatien

Flying time

2 timer 15 minutter

Language

Kroatisk

Season

Juli

Currency

Euro

Time difference

Ingen

Airport

Split Airport

AAR

SPU

Monday

Tuesday

Wednesday

Thursday

Friday

Saturday

Sunday

Game of Thrones, historie, sol og lækker livsstil

Split er en destination, som er et besøg værd. Split har i årtusinder betaget sine besøgende. I antikken var Split under romersk herredømme og bestod af det enestående Diocletians Palads med borgmur hele vejen rundt og en kerne af små gader med pladser, søjlegange og templer bygget i lys sandsten. Byen er med sine 200.000 indbyggere Kroatiens næststørste by og kan tilfredsstille både de shoppelystne, de madglade, ”Game of Thrones”-fansene og vandhundene.

En historisk lomme med filmtække

Splits gamle bydel er en labyrint af smalle gader, og byens antikke historie er det ikke svært at få øje på. Overalt ligger romantiske huse, iøjnefaldende kirker og murbrokker fra romersk tid. Ikke underligt, at flere episoder fra ”Game of Thrones” er optaget i netop Splits gamle bydel. Et højdepunkt er Peristylet, en lille rektangulær plads med en fint buet egyptisk søjlerække på tre sider. Pladsen var tidligere forgård til kejserens gemakker, men er i dag arena for bl.a. livemusik og folklore-optrædener. Nyd pladsen om aftenen, hvor stemningen fortættes, og Cafe Lvxor serverer kaffe og avec langs ”trinene” rundt om pladsen.

Split Vejrudsigt

Slentretur på havnen

Splits havnefront er livlig både tidligt og sent. I højsæsonen er det her, rutebåde til og fra øerne lægger til, så her er et mylder af både lokale og turister. Langs havnepromenaden Riva ligger barer og restauranter side om side med isboder og juicebarer. En aftentur langs Riva er et must, og det skal foregå i laaangsomt tempo, så du rigtig kan nyde den lækre kombi af palmer, bølgeskvulp og feriestemning.

Et dyp i havet

Adriaterhavet kan altså noget med sit blå, blå vand. Rundt om Split ligger heldigvis mange små strande og badesteder, hvor du hopper i fra en klippe eller en badebro. Tættest på centrum er Bačvice-stranden, som er meget livlig med barer, vandsport og solstole til leje. Går du længere mod øst, møder du en perlerække af mindre badebugter med klipper og træer som bagtæppe. På Marjan-halvøen vest for byen er det især den nyanlagte Kašjuni-strand, som lokker med lyst ral, solstole og en fancy strandbar.

Tag på øhop

Fra Split er det nemt at tage en dagstur til en af øerne i skærgården ud for Split. Øen Hvar har flotte antikke byer og et festligt natteliv. Øen Brač lokker med sin berømte strand, Zlatni Rat (Det Gyldne Horn), som er en postkort-smuk lang tange ud i vandet med et centrum af skyggefulde pinjetræer – ret spektakulært! En tredje mulighed er øen Vis, som ligger halvanden times sejlads væk fra Split. Vis var i årtier jugoslavisk militærbase, men har de senere år åbnet for turister. Der går mange daglige færger til alle tre øer.

Shopping

I Splits gamle bydel finder du masser af gode butikker med f.eks. sko, designersolbriller, skønhedsprodukter og mærkevaretøj. Snus omkring i gaderne og se, hvad du kan gøre af spændende fund omkring det næste gadehjørne. Gaden Marmotova har et fint shoppingstrøg med bl.a. Zara og Bershka.

Er du klar til azurblåt hav?
Book din næste rejse til Split

Find billetter

Sign up to
our newsletter