Nu kan du rejse med Spies fra Aarhus Airport. Spies tilbyder skræddersyede pakkerejser, der passer til præcis det, du ønsker dig af din ferie. Er du mest til sommerfavoritten Mallorca med de charmerende badebugter, eller vælger du Gran Canaria, hvor klimaet er mildt og behageligt, selv når det er vinter herhjemme?
En sommerforelskelse, der har varet i 66 år
Den første Spies-rejse til Mallorca foregik med tog gennem Europa og båd fra Barcelona tilbage i 1957. Den dag i dag er den spanske ø stadig danskernes foretrukne sommerrejsemål. Her nyder vi godt af skønne strande, charmerende badebugter og hoteller for enhver smag. Store og små får nemt en fantastisk ferie på familiehotellet Sunwing Alcudia Beach, mens rejsende uden børn kobler bedst af på voksenhotellerne Sunprime Pollensa Bay og Sunprime Waterfront.
Den kanariske ferieklassiker
Nogle rejsemål går aldrig af mode – og i Gran Canarias tilfælde forstår man godt hvorfor. Her er klimaet behageligt året rundt, strandene er fine og familievenlige, og så er der masser af aktiviteter for både store og små. Familier bor bedst på fantastiske Sunwing Arguineguín, rejsende uden børn kan nyde freden på voksenhotellet Sunprime Atlantic View, og på Ocean Beach Club kan feriefeinschmeckere nyde lidt ekstra luksus lige ved havet.
Danmarks førende rejsearrangør
Historien starter i 1956, hvor første annonce rammer aviserne, og i februar 1957 sender Spies de første gæster til Mallorca med hhv. tog og båd. En rejse, der tager i alt 36 timer. I dag har ferieglade danskere fortsat gavn af Spies’ mere end 65 års erfaring – og så er rejsen både noget kortere og noget mere behagelig. Med Spies får du tryghed, høj kvalitet og god service fra personale, der gør alt, de overhovedet kan, for at give dig de bedste uger på året.