Sverige

Sälen

Nordeuropas største alpine skiområde

Nordeuropas
største alpine skiområde.

Hele vinteren kan du pakke dit skiudstyr og flyve til fjeldene fra Aarhus Airport med det svenske flyselskab BRA alias Braathens Regional Airlines. Der er to ugentlige afgange, så du kan vælge mellem en hel uges skiferie eller en kort skiuge fra søndag til onsdag. Efter en flyvetid på kun 1 time og tyve minutter træder du ud i snelandskabet i den helt nye moderne Scandinavian Mountains Airport, der ligger smukt flettet ind mellem Sveriges og Norges største skisteder, Trysil og Sälen. Den internationale lufthavn ligger kun mellem 10 og 40 minutter fra de kendte skiområder, og flere steder kan du køre i hundeslæde til hotellet eller hytten.

Land

Sverige

Flyvetid

1 time og 20 minutter

Sprog

Svensk

Sæson

December - april

Valuta

Svenske kroner

Tidsforskel

Ingen

Lufthavn

Scandinavian Mountains Airport

AAR

SCR

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Seks skiområder

Sälen er en fælles områdebetegnelse for seks skiområder, der dog ikke alle er sammenhængende. Centralt i Sälen ligger områderne Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället, mens Stöten ligger et stykke nord for og Kläppen lige syd for. Sälen er en klassiker, især for børnefamilierne. Der er masser af børneområder, legepladser og steder, hvor man lige kan tage et hvil med børnene.

 

Klassiker for mange børnefamilier

Mange danskere har trådt deres barneski i Norge og Sverige, og blandt de mest populære skiområder er Sälen. Området har uanede muligheder for store og små med hang til vinterfornøjelser. Sneen ligger meterhøj, og de fløjlsagtige velpræparerede pister venter bare på, at man suser ned. Der er masser af børneområder, legepladser og steder, hvor man lige kan tage et hvil med børnene.

Sälen Vejrudsigt

Grønne, blå og røde pister

Udover de mange fløjlsagtige pister, er der også masser af udfordringer i puklerne, i off-pisten og i parken for de erfarne skiløbere og snowboardere, som søger mod noget mere ekstremt. Faktisk har Sälen 116 pister i alle sværhedsgrader og 86 lifte. Det er Skistar, som ejer både Sälen og Trysil-områderne, og de formår virkelig at skabe en super velorganiseret infrastruktur, der favner alle typer skiløbere.

 

Spa og afslapning

Uanset om man er til det femstjernede luksushotel med spa og sauna med kig til fjeldene, eller om man hellere vil bo i en bjælkehytte oppe på fjeldet, er der et stort udvalg af hoteller, hytter og lejligheder i Sälen tæt på pisterne.

Er du klar til at klikke skiene på?
Book din næste rejse til Sälen

Find billetter

Tilmeld dig
nyhedsbrevet