Er du travel-bragger?

​Er du en travel-bragger?

Poster du billeder på fx Instagram eller Facebook af dit fly, landingsbanen på vej ind til en destination, af din luksussuite på hotellet, dine fødder i slippers, når du gæster det lækre spa-område, morgenmadsbuffeten med 18 forskellige oste, hotellobbyens magelige indretning og udsigten fra cocktail-baren på toppen af byen? Måske i kombination med en selfie…? Så er det helt normalt. Særligt hvis du tilhører den såkaldte Generation Y. 

​Har du nogensinde taget dig selv i at tænke: ”Det her smukke sted skal jeg have et billede af til min Instagram-profil, og jeg ved liiige, hvilke sjove hashtags jeg skal kombinere billedet med”? 

Uanset om det er fotos fra det hippe boutique-hotel, gadekøkkenet i det trendy kunstnerkvarter eller den lækre udsigt over havet ved solnedgang, så kender de fleste af os nok til ’travel-bragging’ – det fænomen, at vi på de sociale medier ’blærer’ os med det, vi oplever på vores rejse. Og lad det være sagt med det samme: Ordet ’blære’ er her brugt i den bedst mulige betydning, selvom mange af os nok også håber en lillebitte smule på, at andre vil blive bare minimalt jaloux over det, vi oplever?

Vi er tilsyneladende vilde med at vise vores venner, familie og øvrige følgere, hvad vi oplever – ikke mindst, når vi begiver os ud i verden. For dét at rejse udgør i dag en art social valuta, som rigtig mange af os ynder at samle på og handle med. Og dét med god grund. For travel-bragging kan give os mange ting. For eksempel anerkendelse i en verden, hvor det er et plus at være globalt tænkende og orienteret – og hvor det er vigtigt, at man kan begå sig i andre lande, på andre sprog og i andre kulturer, blandt andet når man skal finde et job eller en ny kæreste.

Travel-bragging bidrager samtidig med noget helt andet, nemlig at vi hjælper hinanden ved at vurdere det, vi oplever ude i verden. Rigtig mange af os er trætte af traditionel markedsføring og vil hellere høre, hvad andre mennesker har at sige om fx et flyselskab, et hotel, et teaterstykke eller en restaurant. Vi har derfor vænnet os til at anbefale andre, hvad der er værd at opleve – ved at poste opslag på de sociale medier, så andre her kan finde inspiration, fif og gode råd. 

På samme måde kan der opstå trends omkring fx et rejsemål eller en rejseform, hvis vi oplever, at en eller flere personer, som vi anser for at være cool, rejser til bestemte steder eller på bestemte måder. Dette udnyttes naturligvis af fx rejseudbydere, der ligefrem kan markedsføre et hotel eller en by med ord som ”Få de bedste Instagram-billeder”, ”Anbefalet af top-bloggeren” osv. Men virker det…? Ja, det tyder alt på!

Når vi travel-bragger styrker vi samtidig os selv i, at vi lever et spændende liv, som vi er taknemmelige for. For når vi kigger ned over vores feed på fx Instagram eller Facebook, ser vi en masse smukke billeder, der dokumenterer, hvad vi har oplevet. Har vi tilpas godt med selvironi, kan vi jo lige smide hashtagget #travelbrag på også… Og er der mange likes og dejlige kommentarer til vores opslag, så luner det – måske også fordi vi lige får lidt opmærksomhed?

Travel-bragging handler uden tvivl om mange andre ting, end dem, der er nævnt her i artiklen – fx også ting, som masser af mennesker vil anse for at være uinteressante, ligegyldige, overfladiske eller direkte meningsløse. Men tilsyneladende betragtes dét at være globalt tænkende og orienteret i dag som værende en kvalitet. Ikke mindst blandt de individer, der udgør den såkaldte Generation Y (også kaldet Gen Y, Millennials eller Generation Me) – født mellem ca. 1980 og 2000 – og som er den største generation nogensinde. Så når du nu skal ud at rejse, er der bestemt ingen grund til at skamme dig over dine opslag fra turen og alle de lækre sager, du oplever. Bare skyd løs med kameraet, og del dine ferieminder og anbefalinger med dine venner.

Find billetter til masser af lækre destinationer, der er værd at ’travel-bragge’ om – direkte fra Aarhus Airport, på aar.dk​. 

AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte