Sommerferie

TID TIL SOL OG FERIE

​Der findes ikke mange ting, som danskerne elsker mere end at tage på sommerferie. Fra Aarhus Airport er der rig mulighed for at få opfyldt feriedrømmene, uanset om du drømmer om turkisblåt hav, eksotiske egnsretter eller spændende kultur og historie - eller det hele på én gang!

Drømmer du om den ultimative afslapning og nydelse, er charterferie på en af de skønne solrige destinationer det oplagte valg! Fra Aarhus er vi specielt stolte af at tilbyde rejser fra rejsearrangører​ såsom Apollo, der i 2018 flyver til både Split,Mallorca​, Malaga og Nice​, Bravo Tours og  Sun Tours​ som begge flyver til både Mallorca​ og Costa del Sol og ikke mindst østjydernes favoritter Århus Charter​​ som tilbyder både Cypern​, Ithaca​, Sivota​, og to forskellige destinationer på Mallorca​. ​

> ja tak, lad mig finde mit næste sommereventyr fra Aarhus!

"BYG SELV"-FERIE

  

Er du mere til kun at købe flybilletten og så sammensætte dit eget eventyr? Så giver Aarhus Airport dig ligeledes rig mulighed for at få styret din rejselyst! Tag eksempelvis direkte mod solen varme med SAS​' nye ruter til Malaga, Mallorca​ og Split​. Eller hvad med en storbyferie i fx London​ med Ryanair​ eller Prag​ med Czech Airlines​?

TIPS: SÅDAN PAKKER DU TIL SOLFERIEN 

Det er begrænset, hvad man skal have med på solferien, men omvendt er det befriende at vide, at man har taget højde for diverse situationer, så man ikke skal ud at spise på en flot restaurant - og kun har bikini og mini-shorts med...

1) Tjek vejret på din destination - så ved du, hvad du kan komme ud for. Overvej, hvad der skal ske på din ferie - hvilke forskellige outfits får du brug for? 

2) Pak tøj, der ikke krøller, som kan bruges flere gange og matches på kryds og tværs. Tag to sæt badetøj med til at skifte med. Til kvinderne - en let tunika eller maxi-kjole er god til strand og pool - og kan evt. peppes op med høje hæle.

3) Medbring en let taske til håndklæde, solcreme, bog m.v. til strand og pool.

4) Vær selektiv: Drop fx tre bøger, én er sikkert nok. - eller brug en bog-app. Lad det store kamera blive hjemme - din telefons kamera er nok ok? 

5) Toiletsager: Brug rejseudgaver af shampoo, parfume osv. Køb fx creme i lufthavnsshoppen​​. Lad føntørreren blive hjemme, og hyld det naturlige look. Medbring solcreme - det skal jo på med det samme.

6) Selvom du har en kuffert på hjul, så pak ikke mere, end at du stadig kan bære din kuffert - så er der også plads til ferieindkøb. 

God fornøjelse med pakningen!

UNDGÅ FEJLKØB PÅ FERIEN

Vi har nok alle prøvet at komme hjem med en kjole eller et par shorts, som bare gav SÅ god mening, da vi stod ved boden på stranden og tænkte "Den er da smart!". Men faktum er, at mange ferieindkøb ender i skraldespanden eller genbrugsbutikken, fordi tøjet ligesom ikke har den samme magi hjemme. 

Derfor - bare et godt råd: Tænk dig om to gange, inden du slår til, når strandsælgeren fremviser perler, solbriller og sarong'er. Og husk: Der er regler om kopivarer, som fx falske Louis Vuitton-tasker, i forskellige lande. 

HUSK: Du kan også shoppe i vores lufthavnsshop FlyBuy inden ferien, hvis du lige mangler fx solcreme eller lidt lakrids til turen.

​GOD FERIE!


AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte