Oplev Korfu


Oplev Korfu - direkte fra Aarhus Airport. Køb dine flybilletter hos Ryanair
køb billige flybilletter TIL KORFU MED RYANAIR - og oplev 'Grækenlands grønneste ø' DIREKTE FRA AARHUS AIRPORT

OPLEV KORFU - GRÆKENLANDS GRØNNESTE Ø

Nu kan du opleve underskønne Korfu - direkte fra Aarhus Airport med billige flybilletter hos Ryanair​. 

Øen Korfu, som er det vestligste punkt i Grækenland, bygger bro mellem de sydligste strækninger af Adriaterhavet og den nordligste del af de Ioniske øer. Øen har en spektakulær udsigt over den albanske kyst og bjergene til den østlige side kun få kilometer væk, mens de dramatiske vestlige kyster nyder godt af den varme brise fra det italienske fastland, da Korfu ligger med ganske kort afstand til Puglia. Korfu kaldes for Grækenlands grønneste ø og deler gavmildt ud af de frodigste landskaber, kulturhistorie og fantastisk mad med rødder i det græsk-italienske køkken. Dertil er den helt unikke akvamarinblå kystlinje et af Korfus kendte charmekort.  

> JA, TAK - LAD MIG SE PÅ BILLIGE FLYBILLETTER MED RYANAIR TIL KORFU (CORFU), GRÆKENLAND​​

7 ting, du kan opleve på Korfu​:

Uanset om du skal på familieferie, drømmer om en kæreste-getaway eller blot ønsker at dase på stranden ved det turkisblå hav, så er der masser af oplevelser og smuk natur på Korfu. Vi kan fx anbefale: 

  1. ​ATV-safari: Oplev øen fra nye vinkler
  2. Nyd en dag på vandet
  3. Tag en dase-dag på Paradise Beach
  4. Gå på opdagelse i den gamle bydel i Korfu by
  5. Få svømmehud mellem tæerne i Aqualand
  6. Promenér på Spianada Square
  7. Nyd den fabelagtige udsigt fra Det gamle fort

​(Foto: Artem Avetisyan / Shutterstock.com​)

1. ATV-safari: oplev øen fra nye vinkler

Er du til action og hestekræfter, kan vi varmt anbefale dig at nappe en dag på fire hjul. Flere steder på øen finder ud små butikker, der udlejer ATV'er, så du nemt kan tage på tur og opleve øen fra vinkler, du måske ikke lige når til fods.

2. Nyd en dag på vandet​

​Uanset hvilken græsk ø, du gæster, herunder naturligvis også Korfu, er det helt naturligt at nappe en formiddag, eftermiddag eller en hel dag, hvor du oplever øen fra vandsiden. Book en tur på en af de mange tourbåde eller få en lokal bådfører til at give dig og familien en smuk oplevelse, så I kan betragte øens kyster udefra og drikke jer mentalt mætte i det klare, klare vand. 

3. Tag en dase-dag på Paradise Beach​

​Har du set filmen "The Beach" med Leonardo diCaprio i hovedrollen fra år 2000...? Så vil du ret sikkert ikke kunne få den ud af hovedet, når du gæster Korfus helt egen Paradise Beach. For stranden er så betagende og smuk, at det næsten gør helt ondt! En lille smal strandstribe mellem klippevæggen og det turkisblå hav - og masser af spændende fisk at kigge på under havoverfladen. 

4. Gå på opdagelse i den gamle bydel i Korfu by

​Når du holder ferie på Korfu, er den gamle bydel et klart 'must-see'. Bydelen ligger helt exceptionelt smukt ned til vandet, og selvom du sagtens kan bruge en masse tid på at gå ombord i diverse seværdigheder, så er den måske nok allerstørste oplevelse blot at tage sig tiden til at drive rundt i de smalle gader og se, hvad der gemmer sig bag det næste hjørne. Bygningerne er et mix af mange arkitektoniske stilarter, der giver stedet en helt fantastisk atmosfære.​

(Foto: Mikhail Leonov / Shutterstock.com)

5. Få svømmehud mellem tæerne i Aqualand

Er du på ferie med hele familien, vil Aqualand uden tvivl være et hit. Vandlandet ligger midt på øen og siges at være blandt verdens største. Aqualand tilbyder en fantastisk kombination af sjov, afslapning og adrenalin. Udstyret med 51 rutchebaner, pools og en bred vifte af andre gimmicks er der noget for enhver smag - både små børn og voksne.​ Så uanset om du har vovemod til en eller mange ture ned ad en af de mange rutsjebaner eller foretrækker at dase i en badering, så er Aqualand det perfekte sted til en skøn dag for vandentusiaster.​​

​6. Promenér på Spianada Square

Er du på ferie med kæresten, er der ingen tvivl om, at en slentretur på Spianada Square vil sætte gang i amorinerne. Pladsen siges at være Europas største og ligger i hjertet af Korfu by. Hen under aften bades området i det mest romantiske lys, så en gåtur hånd-i-hånd med din elskede vil ret sikkert give jer et pragtfuldt minde for livet. Gæster I pladsen i løbet af dagen, kan vi varmt anbefale, at I slår jer ned på den store plæne eller nyder en kop kaffe eller en kold drink i skyggen på en af caféerne.​

(Foto: milosk50 / Shutterstock.com)

​7. nyd den fabelagtige udsigt fra Det gamle fort

... og er I alligevel på Spianada Square, spotter I nok også ret hurtigt det gamle fort, der troner op over pladsen ud mod havet. ​Fortet, der blev opført i 1400-tallet, mens Korfu var under venetiansk styre, ligger på en lille halvø - hvorfra du har den mest fantastiske udsigt over byen og indsejlingen til Korfu. Fortet er et imponerende bygningsværk og udgør hver sommer rammen om mange kulturelle begivenheder.​

> JA, TAK - LAD MIG SE PÅ BILLIGE FLYBILLETTER MED RYANAIR TIL KORFU (CORFU), GRÆKENLAND

(priser fra 129 kr. for en enkeltbillet, lokaliseret på Ryanair.com den 31. maj 2021)


Departures
SMS Date Airlines Flight no. to time  Status
ARRIVALS
SMS Date Airlines flight no. From     time  status
Rejsemål direkte fra Aarhus Airport

Udvalgte one-stop

Direkte