Faro

Solferie på portugals kyst

​Fra april 2019 kan du flyve direkte til den portugisiske Algarvekyst med SAS. Den direkte rute flyver til Faro lufthavn hver lørdag fra d. 6/4 - 26/10 med flyvetid på ca. 3 timer og 40 minutter. 

Byen Faro har i sig selv charme nok til at kunne tiltrække turister til citybreaks hele året rundt, men ikke mindst områdets populære kyster tiltrækker med god grund mange turister. 

>Ja tak, lad mig se på flybilletter til Faro med SAS

​Algarvekysten​

​På Portugals sydligste kyst ligger en af verdens smukkeste kystlinjer - Algarvekysten! Kysten består af kilometervis af smukke hvide sandstrande, betagende klipper, spændende grotter, hyggelige små fiskebyer og større byer med gang i gaden. Til sammen udgør dette et sandt ferieparadis for alt fra børnefamilier som ønsker en behagelig, problemfri og solsikker destination til grupper af unge som vil have én på opleveren og ældre som ønsker en afslappende solferie i de skønneste omgivelser - Algarvekysten kan det hele! 

Rejs med Sunweb

Udover at købe en flybillet fra SAS og bygge din ferie selv, har du også mulighed for at købe en pakkerejse af Sunweb - så bliver det ikke nemmere! Sunweb er eksperter i at skabe unikke ferieminder for dig og din familie. Særligt eksperter er de i at udvælge de perfekte områder og hoteller til familier, som både vil nyde den tætte familietid og opleve skønne omgivelser og spændende oplevelser og udflugter. ​

> Ja tak, lad mig finde min næste drømmeferie til Algarvekysten med Sunweb​​

​Citybreak i Faro

Langt de fleste der lander i Faro lufthavn har kursen direkte mod et strandhotel i en af de klassiske ferieområder langs Algarvekysten - men Faro by har i sig selv masser at byde på, og det er de rejsende også ved at finde ud af!

Udover at være betagende charmerende, så har Faro masser af historie og kultur at byde på. Byens utallige små pladser og hyggelige brostensbelagte gader kræver næsten at førstegangsbesøgende, lader sig fare vild på slendretur, hvor man indsnuser alle de små indtryk og får byen helt ind under huden.​ 

​CAPELA DOS OSSOS


​Er man i Faro - og måske lidt til gys og gru? Så må man ikke snyde sig selv for et besøg på Capela dos Ossos​ (Knogle kapellet kunne man oversætte det til). Det på én gang smukke, frygtelige, betagende og gruopvækkende kapel er udsmykket med knogler og op mod 1250 kranier. Bare rolig - disse menneskelige rester er ikke forbundet med massakre eller andre gruopvækkende forbrydelser - der er derimod tale om munke der har fået en 'æstetisk' begravelse som en del af udsmykningen i dette kapel. Derfor kan man dog ikke nødvendigvis helt undgå at føle en rislen ned af rydraden, når man træder ind i kapellet og måske for første gang siden biologilokalet står ansigt til ansigt med ægte menneskekranier - tør du? 

Hvad skal man spise på algarvekysten?

Hvad enten du vælger Faro, Albufeira, Lagos eller en helt fjerde by på kysten, så har de alle det til fælles, at de har fantastisk lækker mad! Portugisisk mad og vin er lidt mindre kendt end områdets øvrige køkkener såsom det spanske, franske og italienske – men mange af de skønne smagsnuancer går igen såsom olivenolie, hvidløg og vin går igen sammen med en stærk fokus på kvalitetsråvarer, ikke mindst fisk, skaldyr og lækre pølser 

5 lækre sager man med fordel kan nyde, når man er på ferie på Algarvekysten

1. Grillede sardiner Nogle gange er det de mest simple ting, der imponerer mest. Sardiner lyder for de fleste danske ører lyder som en noget sofistikeret spise, som man i meget små doser måske kan indtage til den helt rigtige ret. I Portugal finder man dem modsat alle steder – og direkte fra havet! Man finder dem ofte syde på en grill lavet af olietønder, og derfra kan man nyde dem direkte eller med lidt salt, citron og olivenolie. Det er en himmelsk oplevelse langt fra den, man får når man åbner dåsen nede fra supermarkedet.

2.Petiscos de taberna  Disse blandede lækkerier ville i manges øjne kunne sammenlignes med de spanske tapas, og bør også nydes på samme måde: i afslappede omgivelser og med et glas god vin i hånden. Dog er der i den portugisiske udgave lidt mere fokus på pølser i forskellige smagsvarianter.

3.  Bacalhau (klipfisk). Mange forbinder klipfisk med en mere nordlig del af verden end Portugal, men det betyder bestemt, at portugiserne ikke er eksperter i at tilberede det, faktisk siger man at portugiserne har mindst 365 måder at tilberede klipfisk på, og det opfattes også som værende Portugals nationalret. Prøv fx friteret, med krydret tomatsauce eller med oliventapenade.

4. Følg stjernerne! Er man til den helt eksklusive oplevelse, er Algarvekysten en fremragende destination, du finder nemlig ikke mindre end 8 restauranter, som i alt har opnået 10 af de eftertragtede Michelinstjerner. Har man den tunge pung med, er de alle med garanti uforglemmelige oplevelser, men leder man efter en billigere oplevelse, kan fx en frokost på Bon Bon Restaurant tæt på Carvoeiro med garanti imponere de fleste foodies.

5. Frango ”Piri Piri” Er man til spicy mad, bør  man prøve denne specialitet – kylling med den særlige piri-piri sauce! Denne er særlig netop på Algarvekysten, og man finder den da også nemt på de forskellige tavernaer. Udover at den meget pikante sauce er vanedannende, så gør kombinationen af marineringen og grillemetoden også at kyllingen bliver ualmindeligt saftig og velsmagende.

Bom apetite!

AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte