British Airways operated by SUN-AIR of Scandinavia


SUN-AIR​ har i mere end 25 år ydet skyhøj service på deres ruter fra Aarhus​ Airport. Rutekortet rækker lige nu fra Aarhus nogle af de vigtigste knudepunkter i Skandinavien. Disse strækninger har de fløjet iklædt de røde og blå farver som  British Airways operated operated by SUN-AIR of Scandinavia​​ -  og med stor loyalitet fra det østjyske erhvervsliv, som sætter stor pris på den lynhurtige forbindelse og høje service ombord.

Expresslink til Stockholm og gøteborg

Østjylland er hjemsted for et sundt erhvervsliv, med en lang række hovedsæder for nogle af verdens største virksomheder inden for deres respektive kategorier. Derfor ​har Østjylland også et stort behov for hurtige links til vigtige businesshubs - ikke mindst i Skandinavien. Til netop dette behov tilbyder British Airways operated by SUN-AIR of Scandinavia​​ ​med stor succes de to højservice ekspressruter Stockholm​ og Gøteborg​, som i høj grad benyttes af businesspendlere. ​

Bedste Europæiske Flyselskab 2017 

Det er bestemt ingen hemmelighed, hverken blandt branchefolk eller rejsende, at SUN-AIR er et selskab, som altid leverer høj kvalitet i alt de gør, hvad enten der er tale om piloternes ekspertise, stewardessernes charme, eller det at de håndpIukker hver eneste element af deres onboard service - helt ned til at de har deres helt egen vin. 

Derfor var det heller ikke nogen stor overraskelse, at selskabet i 2017,  blev kåret til Bedste europæiske flyselskab på Danish Travel Awards. Den prestigefyldte titel fik selskabet tildelt på grund af den høje kvalitet på både produkt og service. Og det er da netop også SUN-AIRs mission altid at levere et førsteklasses produkt til alle​, hvilket synes i deres statement First Class for Everyone.

​Executive Lounge 

British Airways operated by SUN-AIR of Scandinavia har som det eneste flyselskab i Aarhus, deres egen executive lounge​. Rejsende med selskabet har altså mulighed for at nyde rolige stilige omgivelser  >Ja tak lad mig læse mere om loungen samt hvordan man får adgang​​ 

Loungen har altid været i højeste klasse - men fra 2018 tilbyder loungen nu endnu mere service.  Udvalget af forfriskninger og snacks er blevet opdateret og omgivelserne er blevet frisket op med mere lys, friske blomster, levende lys og dagens aviser, så man kan holde sig opdateret, selv når man nyder et zen moment i den rolige lounge.​


Nyhed - bliv budt velkommen af det charmerende crew

Sammen med de øvrige opgraderinger vil man også opleve at den skyhøje service man kender fra ombord på flyet er flyttet ind i loungen. Dette hænger sammen med, at loungen nu ved alle afgange vil være bemandet af SUN-AIRs smilende og imødekommende crew, som vil stå klar til at byde dig velkommen og være behjælpelige med at give dig den bedst mulige oplevelse på din rejse.

Pssst - hvis du endnu ikke har forkælet dig selv med en tur ombord på SUN-AIRs fly, så kender du måske ikke til den fremragende service ombord - og ved måske heller ikke, at de serverer den helt særlige 'luftfarts' Dornier vin? Vi kan røbe, at den er smagfuld, og man kan godt mærke, at der er lagt meget energi i at finde de helt rigtige dråber at forkæle de rejsende med!  >jeg er nysgerrig på SUN-AIRs særlige Dornier vin!​​


Skal du med op under skyerne?

​>Ja tak - lad mig finde billetter!

AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte