4 FIF TIL OPLEVELSER I KØBENHAVN


Du bli'r aldrig færdig med hovedstaden

Vores hovedstad byder på et væld af restauranter, shopping, museer og masser af grønne oaser, hvor du kan nyde et glas vin eller lade de små tumle på legepladsen. Men tag også lige et kig på de enkelte bydele. Hver bydel kan noget særligt. Både de uudforskede kvarterer på kanten mellem byen og naturen og deres kendte storebrødre. Vi har fundet fire forslag til dig, som du får med på vejen. 

(Foto herover: Büro Jantzen/ Wonderful Copenhagen)​​​​.


#1 Know your 'bro - digital gå-rute på Nørrebro

Kom ind under huden på Nørrebro på den lokale måde med digital gårute. Ruten ”Know Your ’Bro” tilbyder et autentisk twist til dit besøg i København, hvor du får udfoldet de cool, hippe og mangfoldige kvarterer Nørrebro og Vesterbro. Gå ind på www.knowyourbro.dk​ på din mobiltelefon - så har du nem adgang til den digitale guide. 

(Foto: Daniel Rasmussen/ Wonderful Copenhagen)​


#2 CopenHill

Bjarke Ingels' arkitektoniske mesterværk - kombinationen af et forbrændingsanlæg og et outdoormekka. Stå på ski ned af taget af det enorme forbrændingsanlæg. Og hvis du er rigtig sej, tager du Nordeuropas højeste klatrevæg op til toppen igen. Uanset om du går, løber, klatrer eller tager skiliften, så er det en helt fantastisk oplevelse at stå på toppen af et forbrændingsanlæg med udsigt over hele København og Øresund. Og det er helt gratis at gå op.

(Foto: Astrid Maria Rasmussen​/ Wonderful Copenhagen)

#3 Shopping på Vesterbro

Glem alt om store brands og flagship stores. Vesterbro er spækket med spændende butikker med nøje udvalgte varer til garderoben, kroppen og hjemmet. Her finder du både de unikke genbrugsfund og design i den dyre ende af skalaen.

(Foto: Ty Stange​/ Wonderful Copenhagen)

#4 TRIO Restaurant & Bar – lige i hjertet

Fra bordene, som smyger sig langs de rundede vinduer i 10. sals højde, er der garanti for en uovertruffen udsigt hos Trio. Folkene bag Københavns nye restaurant og cocktailbar tæller bl.a. Christian Aarø fra AOC og Nr. 2, og maden er på højde med oplevelsen på de to andre meget anmelderroste steder. Samtidig bliver det hele løftet et nøk af de spektakulære omgivelser øverst i de ikoniske kobberfarvede tårne over for Tivoli. Tip: Husk at lægge vejen forbi toilettet, som må være et af byens fedeste.

(Foto: Thomas Rockall Muus, www.muusfoto.dk | Wonderful Copenhagen)​

> Kom København et skridt nærmere:

Book dine flybilletter på sas.dk

Departures
SMS Date Airlines Flight no. to time  Status
ARRIVALS
SMS Date Airlines flight no. From     time  status

Udvalgte one-stop

Direkte