Om AAR

Fra lokal til international lufthavn

LOKAL LUFTHAVN SIDEN 1946

1900’erne | Den 17. december 1903 gennemførte brødrene Wright historiens første bemandede flyvning med en motoriseret maskine med større massefylde end den omgivende luft (i modsætning til fx balloner og luftskibe). Jacob Ellehammer påbegyndte i 1905 en række forsøg med en motordreven flyvemaskine på øen Lindholm (i Smålandsfarvandet), og allerede den 12. september 1906 lykkedes det ham at hæve sig fra jorden med sin flyvemaskine, der var bygget som todækker (biplan). Ellehammer kan derfor anses for at være den første, der i Europa flyver med en motordreven flyvemaskine. Rekorden er dog ikke anerkendt, da hans fly var tøjret til en pæl, og derfor fløj i en cirkel. Æren for den første motorflyvning i Europa tilskrives således brasilianeren Alberto Santos-Dumont, der d. 23. oktober 1906 fløj flyet 14-bis 60 m foran et inviteret publikum uden for Paris.

På baggrund af denne udvikling ”smitter” interessen for og mulighederne inden for flyvning også til Danmark, hvor Léon Delagrange i 1909 foretager sin legendariske overflyvning af Landsudstillingens arealer ved Tangkrogen.

I takt med, at de fly, man bygger, bliver mere og mere driftssikre og egnede til transport, stiger også mulighederne for fx rundflyvninger. I denne flyvningens spæde barndom letter og lander flyene ved Aarhus som oftest på Skejby Mark (”Slagermesterens Mark”) – arealet lige nord for det nuværende vandtårn på Randersvej.

1919 | Debat i Aarhus Byråd om etablering af en flyveplads, men ingen afgørelse.

1925 | American Oil Comp. henvender sig til Aarhus Byråd for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark (”Slagtermesterens Mark”) som flyveplads for en fast forbindelse til København. Der føres mange og lange drøftelser – men der træffes ingen afgørelse. Årsagen er økonomien – borgmester Jakob Jensen kræver (1933), at staten skal bidrage til anlægsudgifterne. Desuden dukker et nyt stridspunkt op: Hvor er den bedste og mest egnede placering for en lufthavn?

1939 | Aarhus Byråd genoptager sagen, da behovet for rundflyvning og ruteflyvning presser sig på – efter at bl.a. Aalborg og Esbjerg har fået anlagt flyvepladser (i hhv. 1936 og 1937) og etableret ruter til København.

Pga. massiv arbejdsløshed i 1930’erne rækker staten/ Rigsdagen en hjælpende hånd frem på baggrund af en ny lov om at støtte anlægsprojekter for at gavne beskæftigelsen. Aarhus Kommune tilbydes derfor, at staten vil dække arbejdsomkostningerne i forbindelse med etableringen af en flyveplads. Også Forsvarsministeriet presser på, da militæret har detaljerede planer om at flytte kasernerne fra byen til Skejby Mark. Og både byen og militæret vil gerne have an flyveplads anlagt i forbindelse med soldaterbyen.

I december 1939 køber kommunen således gården Kirstinesminde på Skejby Mark (+ senere nogle tilstødende arealer) og gør klar til at starte anlæggelsen af Kirstines Mindes Flyveplads i foråret 1940.

9. april 1940 | Danmarks besættelse sætter planerne for flyvepladsen i stå.

Januar 1942 | Første flyveforbindelse mellem København og Ry – herfra bus videre til Aarhus.

1943 | Tyske fotorekognosceringsfly flyver over området i Stabrand, og tyske officerer står og ser på terrænet.

1944 | Den 26. februar 1944 får beboerne i Stabrand at vide af tyskerne, at de har indtil 15. marts til at flytte fra deres ejendomme, der skal benyttes i forbindelse med flyvepladsen. (Disse beboere kan først i 1947 flytte tilbage til resterne af deres ejendomme, der under krigen har været benyttet til bl.a. flygtningelejr). Tyskerne opbygger flyvepladsen og kalder den for Tirstrup, da det er den eneste postadresse, de har fra deres midlertidige administrationsbygninger i Tirstrup by.

5. maj 1945 | RAF (Royal Air Force) overtager kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og på Fyn. De kommer igen under dansk kommando den 30. november 1945, og forvaltningen henlægges til Indenrigsministeriet. Fra 1. januar 1948 overtager Forsvarsministeriet flyvepladsen ved Tirstrup.

1945 | RAF bygger flyvepladsen ved Kirstinesminde umiddelbart efter krigens ophør. De mangler en flyveplads i nærheden af Aarhus, og der bliver derfor – betalt af Udenrigsministeriet og bygget af et dansk firma – bygget to landingsbaner ved Kirstinesminde.

1945 – 1950 | Efter krigen har Aarhus således to flyvepladser: 1) Kirstinesminde Flyveplads, der dog er af en så elendig beskaffenhed, at den ikke kan bruges til civilflyvning, og 2) Tirstrup Flyveplads, der ligger længere fra Aarhus.

RAF forlader Kirstinesminde Flyveplads i 1945, og den henstår, indtil et konsortium fra 1948 til 1959 lejer pladsen, der i denne periode samtidig har status som offentlig flyveplads. Den nedlægges i 1980 pga. byudviklingen.

Byrådet, der allerede i 1944 var begyndt at se på alternative placeringer af en Aarhus-lufthavn, begynder at kigge nærmere på planerne for en bynær lufthavn ved Egå (Taalfor Bakke). Byrådet ønsker en lufthavn af international standard med mulighed for at håndtere store mængder indenrigstrafik. Egå-projektet møder dog massiv kritik fra bl.a. de godsejere, der har jord netop der, hvor lufthavnen ønskes anlagt. Men projektet kører videre, og man forventer, at lufthavnen kan stå færdig i 1950.

I mellemtiden skal Tirstrup fungere som midlertidig lufthavn, og den 16. september 1946 indvier man således herfra ruten Tirstrup – København (SAS). Udgifterne til anlægget af den midlertidige lufthavn i Tirstrup er ca. 500.000 kr. og bliver fordelt således: Aarhus 78%, Randers 16%, Grenå 5% og Ebeltoft 1%.

1950’erne og 1960’erne | Tirstrup Lufthavn moderniseres løbende og udvides; herunder indvier man i 1957-58 en ny og bedre terminalbygning.

I 1968 bygger de fire kommuner bag flyvepladsen en ny terminal i forbindelse med flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De mange tilpasninger hænger sammen med, at man søger at vinde andele af den stigende lufttrafik.

1970’erne og 1980’erne | Lufthavnsdebatten blusser op igen, og en placering i Hammel anses i en rapport fra Ministeriet for Offentlige Arbejder for en strategisk rigtig placering. Amtsrådet godkender i 1971 Hammelplanen, men pga. kæmpe modstand bliver sagen et større og større problem. Der lægges pres på regeringen, bl.a. fordi Hammelplanen er en alvorlig trussel mod den nyoprettede Billund Lufthavn (1964), der er oprettet på privat initiativ af Kirk-familien (stifterne af Lego-koncernen), da de har fået afslag på at bruge militærets flyveplads ved Vandel til civilflyvning.

Der kan i Folketinget ikke skabes flertal for Hammelplanen, og da amtet ikke selv har mulighed for at afholde udgifterne på 80-90 mio. kr. til etableringen af den nye lufthavn, skrinlægges projektet.

Udvidelsen af lufthavnen fortsætter i 1970’erne i takt med, at danskerne for alvor begynder at rejse på charterferie. Man går således fra at have ét flyselskab (SAS) i Tirstrup Lufthavn til at have flere, herunder et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. Lufthavnen får desuden i 1973 status som såkaldt B-lufthavn, hvilket vil sige, at den bliver en selvstændig  personelforvaltende myndighed og derved rykker op på lige fod med de øvrige store flyvestationer.

1973 får Tirstrup Lufthavn ny lufthavnschef: Anders Svendsen – som sidder frem til 1984.

I 1974 står forbedringer af startbanerne samt lysforholdene samt udvidelsen af indenrigsterminalen færdig – en udvidelse, der skal forbedre mulighederne for luftfragt til/fra Tirstrup – et stort ønske fra det østjyske erhvervsliv.

I 1978, hvor Aarhus Amtskommune peger på Tirstrup som regionens lufthavn, går man for alvor i gang med at bygge ny terminal. Derefter godkender forsvarskommandoen i 1979, at der kan bygges en civil terminalbygning på den anden side af startbanen, hvorved den militære flyvestation fysisk adskilles fra den civile lufthavn. Den nye, civile terminalbygning indvies i 1981.

Op igennem 1980’erne er der nogenlunde ro i debatten om lufthavnen.

1984 | Ny lufthavnsdirektør i Tirstrup Lufthavn: Poul Stenbøg (sidder frem til 1998).

1990’erne | Debatten om lufthavnen blusser op igen i 1990’erne, bl.a. da lufthavnsdirektør Poul Stenbøg melder ud, at lufthavnen bør flyttes. Flere lokale politikere, med borgmester Thorkild Simonsen i spidsen, bakker op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv samt Aarhus Transport Group støtter dette. Men et flertal i amtsrådet er imod – og projektet er dødsdømt.

Samtidig ønsker militæret at forlade Tirstrup Lufthavn, hvilket vil fordyre driften af lufthavnen for de engagerede kommuner. Også DSB bliver en fordyrende konkurrent, idet åbningen af Storebæltsbroen (jernbanen åbner 1/6-97, og vejforbindelsen åbner 14/6-98) gør togforbindelsen til et seriøst alternativ til luftvejen pga. den kortere rejsetid. Desuden satser Billund Lufthavn i stigende grad på charterturisme. Alt i alt pres fra mange fronter set med Tirstrup Lufthavns øjne.

I starten af 1990’erne skifter lufthavnen navn til Aarhus Lufthavn, hvilket hænger sammen med den stigende udenrigstrafik. Det nye navn er udelukkende af markedsføringsmæssig værdi, da det tænkes at give bedre association til byen Aarhus for udlændinge, der skal til Danmark.

1998 | Ny lufthavnsdirektør i Aarhus Lufthavn: Ole Paaske (sidder frem til 2013).

2000 | Aarhus Lufthavn Tirstrup omdannes til et aktieselskab og hedder herefter Aarhus Lufthavn A/S. Aarhus Amt indtræder i ejerkredsen.

2000’erne | I 2001 præsenterer Det Midtjyske Lufthavnsråd (etableret 1997) en plan for en ny lufthavn ved Thomasminde, men 2,2 mia. kr.-planen falder med 16 mod 15 stemmer ved en principafstemning i Aarhus Byråd i 2003.

I 2009 nedlægger Det Midtjyske Lufthavnsråd sit hverv, hvorefter Aarhus Transport Group kæmper videre for en lufthavn nærmere Aarhus.

2003 | Restauranten på 1. sal og cafeen i afgangshallen ombygges.

2007 | Grundet kommunalreformen udtræder Aarhus Amt af ejerkredsen, som herefter består af: Aarhus Kommune, Randers Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune.

2008 | Favrskov Kommune indtræder i Aarhus Lufthavns ejerkreds og bestyrelse.

2009 | Der udføres ombygning af check-in-område og bagagehåndteringsanlæg i Aarhus Lufthavn.

3. december 2010 | En ny vestlig adgangsvej (kaldet ”VAV”), Ny Lufthavnsvej, til Aarhus Lufthavn indvies.

2010’erne | Debatten om lufthavnens placering fortsætter, og bl.a. Aarhus Kommune udarbejder en rapport for at undersøge lufthavnens muligheder og fremtid.

2011 | Der etableres ny hovedbane i Aarhus Lufthavn. Bestyrelsen udvides med tre erhvervsrepræsentanter.

2012 | Lufthavnens security persontjek ombygges.

2013 | Ny lufthavnsdirektør i Aarhus Lufthavn: Peter Høgsberg. Aarhus Lufthavn ændrer markedsført navn til Aarhus Airport A/S og får ny visuel identitet, herunder nyt logo. (Frem til maj 2019)​.

2014 | Der iværksættes optimering af ressourcer og processer i lufthavnen.

2015-2016 | Lufthavnens faciliteter moderniseres med bl.a. ny glasfacade, ny gulvbelægning og nye toiletter.

Græsrodsinitiativet ”Aarhus Lufthavn 2.0” iværksættes af århusianske Kim Bisgaard med det mål at forskønne lufthavnen ved hjælp af crowdfunding-midler til lokale kunstnere, herunder også kulturelle events m.v. – ikke mindst i anledning af, at Aarhus i 2017 er Europæisk Kulturhovedstad.

Aarhus Byråd med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen beslutter den 31/8-16, at det ikke er realistisk at bygge en ny lufthavn tættere på Aarhus, og at man i stedet ønsker at udvikle og investere i den eksisterende lufthavn.

16. september 2016 | Aarhus Airport kan fejre 70 års fødselsdag.

2017 | Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad, og Aarhus Airport danner rammen om en række events i relation hertil.

Februar 2017 | Bestyrelsesformand Torben Boldsen nedsætter ny bestyrelse. De nye medlemmer er Terje Wammen (direktør og medejer i Epinion), Ole Wieth Christensen (ruteudviklingschef i Swedavia), Ole Blak (tidl. adm. direktør i Djursland bank) og Jens Stausholm (stifter og ejer af JS World Media). Udover Torben Boldsen, er den eneste genganger i bestyrelsen, Peer H. Kristensen (direktør i VisitAarhus).

Oktober 2017 | Aarhus Airport indgår et nyt strategisk samarbejde med SAS, der indebærer, at SAS investerer et trecifret millionbeløb i Aarhus Airport.​

April 2018 | SAS åbner base i Aarhus Airport.

Marts 2019 | Den lokale erhvervsmand Jens Stausholm, Staus A/S, køber 20 procent af aktierne i Aarhus Airport og bliver medejer af lufthavnen sammen med Aarhus Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune. Jens Stausholm er flerårigt medlem af bestyrelsen i Aarhus Airport.

April 2019 | Aarhus Airport præsenterer en ny bestyrelse. Formand er Peter V. Ekstrøm (CFO i JS/World Media og Staus A/S) og næstformand er Jens Stausholm (CEO og ejer i JS/World Media og Staus A/S). De andre medlemmer i bestyrelsen er Jens Blomgreen Hansen (partner og advokat hos Kromann Reumert), Peer H. Kristensen (direktør i VisitAarhus) og Bente H. Steffensen (tidligere direktør i Erhverv Aarhus). Dertil fire medarbejderrepræsentanter.

Maj 2019 | Peer H. Kristensen bliver direktør i Aarhus Airport. Han er en af landets største turismeprofiler og kommer fra stillingen som direktør i VisitAarhus, hvor hans fremsynede ledelsesstil har skabt massiv fremgang i Aarhusområdets turisme. Peer H. Kristensen sidder med i Det Nationale Turismeforum og har desuden været en del af Aarhus Airport’s bestyrelse siden 2015. Nu skal han stå i spidsen for lufthavnens nye vækststrategi.

Oktober 2019 | Aarhus Airport modtager ’Airport of the Year Award’ af European Regions Airline Association (ERA). Prisen er en anerkendelse af, at lufthavnen i løbet af året har opnået særlige resultater, der har haft en positiv indflydelse på europæisk lufttransport.​

December 2020 | Aarhus Airport indgår et nyt samarbejde med flyselskabet Air Dolomiti, der ejes af Lufthansa Group. Samarbejdet indledes med en direkte rute fra Aarhus til München, der letter i 2021.

Marts 2021 | Nicolai Krøyer tiltræder som ny administrerende direktør. Nicolai Krøyer kommer fra en stilling som kommerciel chef i Aarhus Havn, hvor han gennem de sidste 10 år været med til at udvikle Aarhus Havn til Danmarks største erhvervshavn og næststørste krydstogthavn.​

April 2022 | Brian Worm tiltræder som ny administrerende direktør. Brian Worm oprindeligt er uddannet cand.merc. i økonomistyring og informatik fra Aalborg Universitet, kommer fra en stilling som Group CEO i det Hong Kong-baserede Grown Up Group Ltd., hvor han har leveret solide resultater via en børsnotering af selskabet samt udvikling og styrkelse af koncernens strategi og beslutningsprocesser. Brian Worm har tidligere bestredet diverse ledelsesroller i Arla Foods Ingredients, Hwam A/S og Samson Agro A/S, og på cv’et vejer kompetencer inden for forretningsudvikling, strategieksekvering og organisatorisk strukturering tungt.

April 2023 | Lotta Sandsgaard tiltræder som ny administrerende direktør. Som passioneret fritidspilot er hun gået i luften mange gange fra den østjyske lufthavn. Lotta Sandsgaard lander direkte i direktørstolen og skal stå i spidsen for at realisere lufthavnens vækststrategi, hvor ambitionen er at løfte passagertallet til 1,5 millioner rejsende inden udgangen af 2029. Stillingen som administrerende direktør har tiltrukket et bredt og attraktivt kandidatfelt, og bestyrelsesformanden er meget glad på lufthavnens vegne over, at det er lykkedes at sikre en så kompetent profil. Lotta Sandsgaard har knap 20 års solid ledelseserfaring fra kommunalt regi og er samtidig på hjemmebane i lufthavnsbranchen.