Velkommen til Prag

 
Prag er en særdeles charmerende storby, der byder på alt fra kunst, historie og arkitektur – til skøn natur, super shopping og spændende gastronomi, herunder naturligvis tjekkisk øl.
 
I Aarhus Airport glæder vi os derfor rigtig meget over at kunne sende masser af østjyder til den smukke, charmerende by, der er helt oplagt som romantisk weekenddestination til fx en forlænget kæresteweekend.
 
Gå en tur i den gamle bydel, og oplev den historiske atmosfære på Karlsbroen. Nyd udsigten ind over byen – og få et godt grin i spejlkabinettet. Deltag i klapsalverne ved det astronomiske ur på den gamle rådhusplads. Besøg Tyn Kirken, hvor den danske astronom Tycho Brache ligger begravet. Mærk historiens vingesus ved Prags borg og på Karlsuniversitetet (grundlagt 1348) - og tænk store tanker på den jødiske kirkegård. Oplev bøger ’en masse’ i det imponerende bibliotek på Strahov Klosteret. Og shop-amok på Václavské Namesti, byens hovedstrøg. 
 
Flyv Aarhus-Prag med Czech Airlines fra den 11. maj 2017.
Flyveturen tager ca. 2 timer.
 
Find billetter på aar.dk/book.
 
Afgangstider:

Søndage:
Afg. AAR kl. 19.40 – Ank. PRG 21.45
Afg. PRG kl. 17.10 - Ank. AAR 19.10
 
Mandage:
Afg. AAR kl. 19.40 – Ank. PRG 21.45
Afg. PRG kl. 17.10 - Ank. AAR 19.10
 
Torsdage:
Afg. AAR kl. 09.35 – Ank. PRG 11.40
Afg. PRG kl. 07.05 - Ank. AAR 09.05
 
Fredage:
Afg. AAR kl. 09.35 – Ank. PRG 11.40
Afg. PRG kl. 07.05 – Ank. AAR 09.05