En beskeden fremgang i december måned ændrer ikke ved, at 2009 overordnet set blev et år præget af tilbagegang i passagertallet i Aarhus Lufthavn. Der henvises i den forbindelse til orienteringen om 2009, der ligeledes findes under nyheder på lufthavnens hjemmeside.
Inden vi helt lægger december måned, og dermed 2009 bag os, vil vi dog lige fremhæve det glædelige forhold, at antallet af indenrigs fly rejsende mellem Århus og København, i december måned steg med 7,1 %. Vi håber det er udtryk for en tendens, der vil kendetegne det kommende år, og som i givet fald vil udgøre et godt fundament for den generelle fremgang vi forventer i 2010.
For yderligere kommentarer, venligst henvendelse til direktør Ole Paaske på tlf. 87757002.


