Startside

Ankomster

Afgange

Parkering

Søg
Udskriv - For det bedste resultat, print siden på langs  |  Print - Landscape orientation for best result 9. september 2010

Lavprisselskaberne flyver ikke uden om Aarhus Lufthavn – tværtimod!
16.12.2009

Med Ryanairs annoncering i dag af endnu en udenrigsrute fra Aarhus Lufthavn - hvilket er anden gang inden for en måned, vi sammen lancerer en ny lavprisrute - må en hver tale om at lavpris luftfartsselskaberne flyver uden om Aarhus Lufthavn forstumme!

Startende med sommerfartplanen den 28. marts, tilbyder Aarhus Lufthavn dermed det midtjyske rejsepublikum ikke mindre end 5 lavprisruter i samarbejde med Europas førende lavprisselskab Ryanair – nemlig London, Barcelona, Alicante, Oslo Rygge og Malaga (starter den 23.06.2010).

Når det gælder Malaga ruten, der annonceres i dag, drejer det sig faktisk om 10 års bestræbelser der endelig går i opfyldelse. Vi har gennem mange år været overbeviste om, at der var et potentiale for en sådan rute i Aarhus Lufthavn – ikke mindst med udgangspunkt i de mange Midtjyder, der har fast tilknytning til Costa del Sol området. Vi glæder os derfor over, at Ryanair nu, gennem etablering af en base i Malaga, har skabt muligheden for at tilbyde et sådant produkt.

Vi håber samtidig, at den positive stime af gode produktnyheder, vi befinder os i, vil fortsætte, og glæder os over, at vi tydeligvis fortsat indgår i Ryanairs ekspansionsplaner på det Danske marked.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til direktør Ole Paaske på tlf. 27 15 05 90

Erik Elmsäter, der er Ryanairs Sales & Marketing Executive i Norden, udtaler her til morgen:

Vi er begejstrede over at udvide vore aktiviteter på det Danske marked ved at øge med yderligere 15.000 passagerer i Aarhus Lufthavn næste sommer, og derigennem skabe eller understøtte yderligere 15 jobs i lokalområdet. Flyvningerne til Malaga opereres to gange om ugen, og kan bookes på ryanair.com fra i morgen til priser fra DKK 279 incl. skatter og afgifter.

Erik Elmsäter træffes på tlf. 0046 7 3338-4346.