Startside

Ankomster

Afgange

Parkering

Søg
Udskriv - For det bedste resultat, print siden på langs  |  Print - Landscape orientation for best result 9. september 2010
Aarhus Lufthavn byder Star Tour velkommen til Midtjylland. 
08.10.2009
 
Med Star Tour´s beslutning om at rykke ind i Aarhus Lufthavn, er der nu i alt 4 charterrejse arrangører, der hen over året udbyder flyvninger til mere end 10 destinationer i det sydlige Europa, De Canariske Øer og Tyrkiet.

Det midtjyske ferierejsepublikum er dermed sikret et varieret og konkurrencedygtigt udbud at vælge imellem, hvis de ønsker en nem, hurtig og bekvem ferieoplevelse med udgangspunkt i Aarhus Lufthavn.

Vi glæder os over at byde Star Tour velkommen til Midtjylland, og håber, at den annoncerede start, med flyvninger til Kreta og Tyrkiet i sommeren 2010, blot er begyndelsen på et langvarigt og mere omfangsrigt samarbejde.

Det er vores vurdering, at der fortsat er grundlag for at udbyde flere feriecharterdestinationer fra Aarhus Lufthavn, både sommer og vinter, og vi er overbeviste om, at Star Tour vil kunne etablere en solid platform for deres midtjyske aktiviteter i lufthavnen.

Vi tager samtidigt Star Tour´s beslutning som et tegn på, at den forbedrede infrastruktur i form af Djursland motorvejen, samt de investeringer vi gennem det seneste år har foretaget i lufthavnens publikums faciliteter, nu bærer frugt.

Konkurrence er sundt, og der er ingen tvivl om at det Midtjyske rejsepublikum kan glæde sig til en spændende sommer 2010 med mange spændende og attraktive ferietilbud fra Aarhus Lufthavn.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til direktør Ole Paaske, Aarhus Lufthavn A/S på tlf 8775 7002.