DK

Oslo

OUTSTANDING OSLO


Uanset hvilken type ferie eller minibreak du er til - sommer og sol, kultur, arkitektur, gastronomi, ski eller active - så har Norges hovedstad og største by helt sikkert noget at byde på. også for dig. Naturligvis afhængigt af årstiden.

Oslo, der ligger mellem Oslofjorden og Oslomarka, tilbyder en helt enestående kombination af naturoplevelser og pulserende storbyliv. Grundet byens unikke beliggenhed kan du således trave en tur i skoven, svømme i fjorden, stå på ski og gå til koncert eller ballet – på én og samme dag. Oslofjorden rummer over 40 øer, og over halvdelen af Oslo Kommune er skov eller park, hvilket gør Oslo til en endog særdeles grøn by.

I Oslo kan du naturligvis også opleve nogle af landets vigtigste kulturinstitutioner, som fx Nasjonalgalleriet og Nasjonaltheatret. Oplev også byens imponerende rådhus, hovedgaden Karl Johan, Det Kongelige Slott, Stortinget, Høyesterett, Nobels Fredscenter, Munchmuseet og Vigeland Skulpturpark. Og så selvfølgelig Den Norske Opera og Ballet. Den holder til i Operahuset på havnefronten (billedet ovenfor), et område, der har gennemgået en forvandling de seneste par år. Området byder således på en flot blanding af museer, restauranter og smart, urban livsstil - og her glimter også byens nyeste, funky vartegn: Astrup Fearnley Museet, det kendte, moderne kunstgalleri på ca. 7000 kvm. 
> Gå på opdagelse i den inspirerende, visuelle liste over Oslos mange attraktioner

Selvom du er på SU, kan du sagtens besøge den norske hovedstad. Om sommeren kan du for eksempel slå telt op på nogle af øerne i fjorden - helt gratis. Er du mere til hotel, er udvalget som i de fleste andre storbyer - fra godt til luksus.
> Lad mig se på forskellige overnatningsmuligheder i Oslo

Dobbelt op på AVios point!

Avios

​​Hvad enten du skal lave forretning eller nyde alt det byen har at byde på, er Oslo en fantastisk destination, men lige nu er der ekstra mange fordele ved at flyve til Oslo. Dette er fordi, SUN-AIR tilbyder alle medlemmer af British Airways Executive Club at optjene dobbelt Avios point​ i perioden fra 01.september til og med den 31.december.

>Ja tak - lad mig læse mere om, hvordan jeg får fat i de ekstra point!​

>Læs mere om British Airways' Executive Club​​

OPERA ELLER PUNK ROCK?

Med kunstnere og dramatikere som Henrik Ibsen, Edward Munch og Bjørnstjerne Bjørnson har Norge bidraget betydeligt til scenen for nordisk kultur.

Derfor er det heller ikke overraskende, at landets hovedstad betragtes som en af nordens kulturelle højborge, som på alle tider af året summer af kulturel virkelyst og ikke mindst spændende events og festivaller.

Er du interesseret i klassisk kultur, eller nyder du bare at opleve arkitektur i verdensklasse, så er et besøg på det glas- og marmorbeklædte operahus på havnefronten klart et must-see. Her kan du opleve alt fra ballet og opera til klassiske koncerter - og desuden købe dig til en omvisning i det smukke og storslåede hus.  > Besøg Operaens hjemmeside

Er du mere til populærmusik, har Oslo altid en pakket eventkalender med et imponerende udvalg af koncerter. Så skal du forkæle dine øregange, er Oslo bestemt et besøg værd - uanset om du er til hård rock eller de bløde toner fra klassiske violiner. 

SKANDINAVIENS 2. STØRSTE LUFTHAVN 

– EN STÆRK CONNECTION UD I VERDEN

Oslo kan bryste sig af at have Norges største og Skandinaviens næststørste lufthavn, nemlig Gardermoen. Lufthavnen ligger 50 km nord for byens centrum og har gode trafikale muligheder for hurtigt transport til byen, herunder højhastighedstog, shuttlebusser, nærliggende motorvej og 20.000 parkeringspladser. Dertil kommer, at lufthavnen har et imponerende udbud af shoppingmuligheder – specielt inden for luksusvarer som smykkekunst, mode og norske delikatesser.

Er Oslo ikke den destination, du drømmer om, giver lufthavnens imponerende rutenetværk mulighed for at nå store dele af verden. Fra Oslo kan du fx komme videre til destinationer som Doha, Bangkok, Dubai, Marrakech, Milano, Barcelona, New York og Reykjavik. Derfor: Brug Oslo som mellemstation - og nå masser af andre storbyer. Kun ét stop fra Aarhus.

Ruten AAR-OSL flyves op til 2 gange dagligt af British Airways operated by SUN-AIR of Scandinavia. > Find billetter

DRØMMER DU OM SKIFERIE?

Uanset om du er skiekspert, vil på hyggetur med familien eller leder efter en romantisk kærestetur i en afsides træhytte, så er Gardermoen Lufthavn ved Oslo et oplagt udgangspunkt for en fremragende skitur.

Herfra kan du nå nogle af Nordens mest populære skisportsteder, herunder Geilo, Hemsedal og Trysil - eller hvad med et besøg på den berømte skihopbakke, Holmenkollen?

På de traditionelle skisportsteder får du mulighed for både at opleve suset af det alpine skiløb og skønne langrendsture i Norges smukke, fredfyldte natur. Og det er let at besøge disse destinationer, da der i sæsonen går 'ski-busser' direkte fra lufthavnen til områderne og i de fleste tilfælde direkte til hotellerne.

> Ja tak - lad mig se på fly til Oslo

INSIDERTIP: APP'EN, DER LETTER DIT BESØG I OSLO

Er du på vej til Oslo, så overvej at downloade Visit Oslo-app'en, hvor du nemt finder events, butikker, restauranter og attraktioner. App'en giver dig desuden godt overblik over byen med et interaktivt bykort. Kortet over det centrale Oslo kan tilmed anvendes offline. I app'ens eventkalender får du nemt overblik over dagens, ugens eller månedens events - med links direkte til billetbooking. App'en kan i øvrigt bruges, selv når du har slået dataroaming fra. Smart, ik?

Du kan downloade Visit Oslo-app'en gratis i din App Store eller på Google Play. Søg efter "Oslo - Official City App" - så finder du den nemt. God fornøjelse!


AFGANGE
SMS Dato Flyselskab Flynummer Til Tidspunkt Bemærkning
ANKOMSTER
SMS Dato Flyselskab Flynummer Fra Tidspunkt Bemærkning

Udvalgte one-stop

Direkte