Testimonial fra en 'frequent flyer'

Navn: Kim Schibler Østerhaab, Aarhus

Beskæftigelse: Sales Manager, Magasin du Nord


Hvorfor bruger du Aarhus Airport? Jeg bruger lufthavnen meget på grund af afstanden mellem min bopæl i Aarhus og min arbejdsplads i København. Omkring 3-4 dage om ugen har jeg altså brug for at pendle mellem de to byer, og der vælger jeg den mest tidseffektive transport.


Hvad betyder det for dig, at du kan bruge Aarhus Airport?
 Mit valg betyder, at min totale rejsetid fra min bopæl på Frederiksbjerg i Aarhus til mit kontor på Kgs. Nytorv er nede på 2,25 timer. Jeg optimerer altså min rejsetid hver vej med 1 – 1½ time. Det betyder virkelig meget, at lufthavnens procedurer er effektive. Så sent som i morges ankom jeg til lufthavnens parkeringsplads et kvarter før min afgang til København, og jeg kom med flyet uden problemer. Derudover giver mit valg af transport mig en mulighed for at slappe af – ikke mindst fordi jeg ikke selv skal sidde bag rattet.




 

TID: Få mest muligt ud af dagen 

I en hektisk hverdag, hvor virksomheders konkurrencefordele skal søges i både stort og småt, og hvor dagligdagens luksus ligger i at have tid til det vigtige, er og bliver tid en kritisk faktor for de fleste. Et naturligt grundvilkår for virket i dagligdagen er således, at rejsen fra A til B - og tilbage igen – skal være så hurtig og effektiv (og gerne bekvem) som overhovedet muligt, så man dels får det optimale ud af dagen, dels er frisk og udhvilet, når man kommer frem. 
 
Vi er her for at hjælpe dig!
I Aarhus Airport forstår vi om nogen, at det er sådan, verden ser ud. Som et resultat heraf har vi stor respekt for din tid. Vi er meget bevidste om, at vi er her for at hjælpe netop dig. Dig, der arbejder eller gør forretning i Østjylland. Dig, der skal til København og eventuelt videre ud i verden for at arbejde eller suge inspiration til dig. Dig, der får gæster fra København eller udlandet og gerne vil kunne hente dem i en lufthavn, der ligger så tæt på jeres faciliteter som muligt. Det skal være hurtigt – og det er det! Hurtigst til lufthavnen. Hurtigst i lufthavnen. Hurtigst ud i verden. 
 

Tid og rum til ‘at være’
I denne travle hverdag, hvor tid, effektivitet og konkurrence konstant er i fokus, har de fleste mennesker samtidig brug for at finde det lille øjeblik, hvor man har tid til at stoppe op og trække vejret helt ned i maven - hvor ens personlige behov får plads. Dette lille øjeblik stræber vi efter at tilbyde dig i Aarhus Airport. Er tiden til det, så få lidt frisk luft i Mytologiens Have, sæt dig med lukkede øjne i et fredeligt hjørne og nyd vores behagelige baggrundsmusik eller få løst myoserne op i en af vores massagestole. Du kan også koble dig på vores trådløse internet og få svaret på dine mails i ro og mag, tage en kop kaffe og se dig omkring. 
 
Fakta om Aarhus Airport
  1. Køretiden til Aarhus Airport er: Fra Aarhus N - 25 min., Aarhus C - 35 min., Randers C - 40 min., Silkeborg - 50 min., fra Horsens - 55 min. og fra Herning - 75 min. Skal du til en af de andre jyske lufthavne, vil du ofte bruge (en del) mere tid på kørsel, herunder evt. køkørsel.
  2. I Aarhus Airport er det nemt at parkere tæt på terminalbygningen, så du ikke skal gå ret langt: 5 min. fra P-plads til flysæde. Og vi har altid ledige P-pladser!
  3. På de gængse business-ruter: Sjældent eller aldrig mere end max 1-5 min. ventetid i check-in og security.
  4. Vi er den hurtigste vej til/fra København: 2 t. 20 min. fra Aarhus C til indre København alt inkl.
  5. Vi har op til 8 dgl. afgange til København og daglige flyvninger direkte til London, Oslo, Stockholm og Gøteborg.
  6. Vi har funktionelle faciliteter, der er under modernisering. Desuden har vi: Taxfree shop, restaurant, biludlejning, taxa, lufthavnsbus, gratis wi-fi, massagestole, dejligt haveanlæg ’inde’ i lufthavnen, commuter bridges, møde- og konferencefaciliteter - samt søde og servicemindede medarbejdere.