Testimonial fra en 'frequent flyer'


Navn:
Terje Vammen, Aarhus
Beskæftigelse: Direktør Epinion, næstformand Erhverv Aarhus, bestyrelsesmedlem VisitAarhus


Hvorfor bruger du Aarhus Airport? 

Jeg benytter den, fordi det er den nærmeste lufthavn – det er essentielt med gode forbindelser til København, Oslo og Stockholm.

Hvad betyder det for dig, at du kan bruge Aarhus Airport?
Det betyder, at jeg kan udnytte min arbejdsdag optimalt, fordi jeg på en effektiv arbejdsdag kan kombinere møder i København med aktivitet i det østjyske – og omvendt. Dette kan kun lade sig gøre, når transporten mellem de to punkter fungerer effektivt uden unødig spildtid.

Første parket til resten af verden  

Fra Aarhus Airport har vi vores egne direkte ruter ud i verden. Derudover har man via Aarhus Airport adgang til yderligere et hav af ruter. For flyver du via en af vores business-destinationer, kommer du nemt videre til knapt 700 destinationer over hele verden.  
 
Antallet af direkte ruter videre fordeler sig p.t. således: 
  • Via København: Forbindelse til ca. 151 direkte ruter
  • Via Stockholm (Arlanda): Forbindelse til ca. 172 direkte ruter
  • Via Stockholm (Bromma): Forbindelse til ca. 17 direkte ruter
  • Via Gøteborg (Landvetter): Forbindelse til ca. 90 direkte ruter
  • Via Oslo (Gardermoen): Forbindelse til ca. 112 direkte ruter
  • Via London (Stansted): Forbindelse til ca. 150 direkte ruter 
Fra Stockholm kan du fx komme direkte videre til destinationer som Hong Kong, Bangkok, Los Angeles, New York – og Umeå.  
 
Så hvad vil du egentlig helst? Køre til en lille lufthavn med nem trafik, masser af parkeringspladser, max fem min. gang fra P-plads til flysæde, typisk max op til et par minutters ventetid i security og check-in - og så af sted....? Eller vil du hellere bruge tid på at køre til en større lufthavn - en køretur, der måske gør, at du sidder i kø på motorvejen, skal stå i kø, gå langt, osv. Hvad vil give dig mest ro på en travl arbejdsdag...?  
 
 

For os at se er der god jysk fornuft i at lade flyveturen til en af vores ’hubs’, dvs. lufthavne med videre forbindelse ud i verden, erstatte turen i bil til en af de større lufthavne. Det er mere bekvemt, giver dig mulighed for at arbejde undervejs, er forbundet med langt mindre usikkerhed i forhold til køkørsel, ventetid osv. - og så støtter du din lokale lufthavn til gavn for hele landsdelen. 
 
Turen med fly fra Aarhus til fx Københavns Lufthavn tager kun ca. 35 min. Og med dette lille første stop som en frisk appetitvækker er du klar til at flyve direkte videre ud i verden.